Socialfaglig medarbejder til Hollufgårdsvej - barselsvikariat

Er du en teamplayer og samtidig kan agere på egen hånd? Vil du være med til at sikre en høj faglighed i vores tilbud til borgerne, og har du humor og et positivt sind? Så er det måske dig vi mangler.

Bo- og særforanstaltningen Hollufpile søger pr. 1. august 2019 (eller efter aftale) en dygtig og rummelig pædagog (socialfaglig uddannet) til et barselsvikariat i ca. et år. Timetal 32 timer ugentlig. 
 
Om os
Hollufgårdsvej er et botilbud under servicelovens § 107/108 og §83/85 i Odense kommune, og der er på nuværende tidspunkt tilknyttet 6 borgere i alderen 27– 34 år. 4 borgere bor på adressen, og 2 borgere bor i egen lejlighed og er tilknyttede via §85 ydelser.

Borgergruppen er indeholdende komplekse og forskelligartede problematikker, hvilket betyder, at der skal tænkes i individuelle løsninger. Der kan opstå problemskabende adfærd, oftest i sammenhæng med manglende sociale kompetencer og på grund af funktionsnedsættelser, psykiatriske diagnoser, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, eller misbrug.

Om jobbet
Ovenstående fordrer, at man tænker i individuelle løsninger, når det handler om tilrettelæggelse af pædagogiske indsatser og borgerens livsbetingelser, hvor vi har øje for den rehabiliterende tilgang i arbejdet.

Der er fokus på høj faglighed, som tager udgangspunkt i den enkelte borgers problemstillinger og ressourcer. Der arbejdes ud fra struktur og tydelighed og ikke mindst hjælp til selvhjælp.

Personalegruppen består af socialfaglige medarbejdere, samt tilkaldevikarer. Der er personale hele døgnet, men der kan være tidspunkter, hvor personalet er ude af huset til besøg eller andre aktiviteter. Der er nattevagter, hvor man som personale sover i huset og hjælp kan tilkaldes ved behov.

Om dig
Vi søger en medarbejder, der:  
  • Kan tage ansvar og arbejde selvstændigt
  • Magter tydelig kommunikation – både verbalt og nonverbalt
  • Kan og vil samarbejde og har viljen til at tilbyde og modtage feedback
  • Har høje faglige forventninger
  • Er i stand til at tage vare på og rumme borgere med særlige behov
  • Ser udfordringer og muligheder fremfor problemer
  • Kan varetage skriftlige opgaver
Erfaring fra lignende steder er en fordel, men ingen forudsætning
 
Vi tilbyder
  • Introvagter med oplæring
  • En teambaseret arbejdsplads
  • En arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet er i fokus
  • Indflydelse og ansvar
  • En arbejdsplads, der ønsker at være i udvikling
  • Dynamiske og humørfyldte kollegaer
  • Supervision
  • En afvekslende dag med faglige og praktiske opgaver
  • Fagligt kvalificerede kollegaer
  • Kursus i LA2
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation
 
Vil du vide mere?
For yderligere spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Jesper Møller Nielsen på 2462 9279 eller socialpædagog Dan Wollbrink på 63751050. 
 
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 31. maj 2019. Vi forventer at afholde samtaler i uge 25. 




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Pædagogik - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist
31-05-2019
Arbejdstid
Deltid
Varighed
Tidsbegrænset periode
Tiltrædelse
1. august 2019

Kontaktperson

Jesper Møller Nielsen
24629279
Dan Wollbrink
63751050