1. Klinikassistent til Voksentandplejen i Odense Kommune

Center for tandpleje i Odense kommune søger fuldtids 1. klinikassistent med tiltrædelse den 15. august 2019 eller hurtigst muligt derefter.
 
Om os
Center for Tandpleje varetager både Børne -og Ungetandplejen, Tandreguleringscenter Fyn og Voksentandplejen. Der er 150 dygtige og engagerede medarbejdere ansat i Center for Tandpleje.
 
Voksentandplejen behandler ca. 1800 fysisk og psykisk handicappede borgere fra flere fynske kommuner og ca. 1200 ældre borgere fra Odense Kommune. Vi har til huse på Grønløkkevej 30 i helt nybyggede lokaler, med 4 narkoseklinikker og 2 almene klinikker. 20 fagligt stærke medarbejdere varetager de mange forskellige opgaver der er med omsorgs-og specialtandplejepatienter.
Desuden deler vi lokaler og klinikker med en kirurgisk og ortodontisk afdeling.
 
Om jobbet
Stillingen omfatter delegerede administrative opgaver fra afdelingstandlægen og klinisk arbejde i mindre omfang.
 
Opgaverne dækker over:
  • Koordinering af afdelingens kliniske/administrative opgaver
  • Koordinering med samarbejdspartnere
  • Udarbejdelse af arbejdsplaner
  • Effektiv patienttilsætning
  • Reception og telefonpasning
  • Uddelegerede opgaver/sekretær opgaver fra afdelingsleder
  • Ansvarlig for oplæring af klinikelever
  • Klinisk arbejde herunder delegerede opgaver 
Da Voksentandplejen er under udvikling må der forventes ændringer og tilpasninger i opgavesættet.
 
Om dig
Vi forventer at du:
  • Har en klinikassistentuddannelse med et solidt fagligt opdateret fundament
  • Kan lide at gå forrest og motivere dine kollegaer
  • Er engageret, stabil, loyal og har situationsfornemmelse
  • Brænder for at gøre en forskel for en udsat patientgruppe
  • Du kan koordinere og planlægge daglig drift i samarbejde med klinikleder
  • Har AOP modulerne `Administration og drift af tandklinikker´ samt ´Kommunikation´ eller er interesseret i kompetenceudvikling
  • Vil bidrage til et godt arbejdsmiljø, med fagligt og kollegialt engagement
  • Er fleksibel og arbejder ud fra en anerkendende tilgang i en til tider travl og omskiftelig hverdag, hvor udfordringer håndteres konstruktivt
  • Kendskab til Aldente vil være en fordel
Vi tilbyder:
  • Arbejdsopgaver, som hele tiden vil kunne udfordre dig og tilsvarende løbende kompetenceudvikle dig
  • Netværk med klinikassistenter i tilsvarende positioner
  • En arbejdsplads hvor faglighed og borgerservice prioriteres højt
  • En spændende arbejdsplads med mange faglige specialer
  • En afdeling i udvikling og som du kan være med til at præge i en positiv retning
  • Høj grad af kontakt til samarbejdspartnere
Løn -og ansættelsesvilkår
Løn-og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
 
Vil du vide mere ?
Eventuelle spørgsmål kan rettes til afdelingstandlæge Britta Eriksen på 6551 5537 eller beri@odense.dk.
 
Det praktiske
Ansøgningsfrist er mandag den 27. maj 2019. Samtaler afholdes tirsdag den 18. juni 2019.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist
27-05-2019
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
15. august 2019

Kontaktperson

Britta Eriksen
6551 5537