Lærer til en fast stilling til Skt. Klemensskolen

Skt. Klemensskolen søger en lærer til en fast stilling 37 timer ugentlig med tiltrædelse snarest muligt efter vinterferien i uge 7.
 
Om os
Skt. Klemensskolen er beliggende i den sydlige del af Odense nær grønne områder ved Odense Å. Skolen har gode faciliteter og er velholdt, har 45 engagerede kollegaer i skoledelen og SFO, 400 glade og velfungerende elever og en medlevende og positiv forældrekreds.
 
Vi synes, at Skt. Klemensskolen er en god skole med et rart og muntert kollegialt samvær. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, både i forbindelse med den enkelte lærers arbejde i klasserne og samarbejdet i diverse teams og i forhold til forældrekredsen.  
 
Skt. Klemensskolen er pt. opdelt i storteams. Vi er delt op i 0.-1.-2. klasse, 3.- 4. klasse, 5.- 6. klasse og endelig 7.-8.-9. klasse. Vi er i gang med en justering af denne struktur. Vi har 40 fordybelsesdage, hvor der arbejdes med et fag hele dagen. Desuden huser skolen et Obs-tilbud for elever fra hele Odense Kommune, der visiteres til os gennem SPPR.

Skolens vision: Et fællesskab, hvor det hele menneske og faglighed er i fokus.
 
Om jobbet
Vi søger en lærer, der kan påtage sig undervisning i storteam 34. (3. og 4. klasse) i følgende fag:
 
Matematik i 3. og 4. klasse
N/T i 4. klasse
Kristendom i 3. klasse
Historie i 4. klasse
Engelsk i 6. klasse
 
Om dig
I øvrigt forventer vi, at du:
  • er læreruddannet og har gode faglige kompetencer
  • har gode samarbejdsevner og vilje til at indgå i mange forskellige samarbejdsrelationer med kolleger, forældre og generelt
  • er engageret og inspirerende
  • er parat til udfordringer både fagligt og pædagogisk
  • har humoristisk sans
  • et positivt livssyn og et anerkendende menneskesyn
  • en medarbejder, som støtter op og deltager i de sociale arrangementer, som foregår på skolen
  • en lærer, som både er inkluderende og mentaliserende.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Morten Aaris eller souschef Bente Olsen på 63 75 77 00.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 27. januar 2019. Vi forventer at holde samtaler den 6. februar 2019. 

Du er velkommen til at aflægge skolen et besøg. 




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Undervisning - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist
27-01-2019
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
Snarest muligt efter uge 7

Kontaktperson

Morten Aaris
63757700
Bente Olsen
63757700