Pædagog til Spiloppen-Vestermarkens Børnehus - barselsvikariat

Vuggestuen Spiloppen søger pædagog til barselsvikariat på 35 timer ugentligt med tiltrædelse 1. marts 2019.
 
Vuggestuen Spiloppen er en del af Børneinstitution Bolbro – Højstrup. Områdeinstitutionen består af 8 børnehuse af forskelligartet karakter, herunder børnehave, ressourcehus, integrerede børnehuse og vuggestue
 
Om os
Børnehuset Spiloppen er en vuggestue med gennemsnitlig normering på 44 børn fordelt på 3 grupper. Børnehuset huser børn i alderen 0 til 2,10 år samt 15 ansatte. Børnehuset er beliggende i Bolbro, og vores familier kommer med meget forskellige forudsætninger og baggrunde.
 
På Vippen, hvor barselsvikaren skal ansættes, er der 14 børn, 2 pædagoger og 2 pædagogmedhjælpere. Grupperne er organiseret således, at børnene gennem det meste af dagen er på egen gruppe. Ydertimerne og enkelte aktiviteter går på tværs af hele huset. 
 
Børnehuset Spiloppen kendes ved en praksis med en høj grad motoriske aktiviteter såvel som udeliv. Spiloppen er et sted, hvor der er plads til at eksperimentere med pædagogikken, så den hele tiden udvikles til at afspejle stedets sammensætning.
 
Vi er engagerede og lægger stor vægt på at have en imødekommende og positiv atmosfære.
 
Hvis nedenstående profil lige rammer dig, kan du måske blive en del af vores fællesskab.
 
Om dig
  • Du kan arbejde struktureret
  • Du er aktiv og har lyst til bevægelse.
  • Du er handlekraftig. Godt gjort er bedre end godt sagt
  • Du er god i relationen. Det er i relationen og i nærværet med hinanden, at mennesker udvikles. Det er vigtigt, at du fungerer godt relationelt og er socialt intelligent.
  • Du kan motivere andre. Vores opgave er, at medvirke til børns udvikling og dannelse. Nogle gange skal de hjælpes lidt på vej.
  • Du er tydelig i din kommunikation. En meget stor del af vores arbejde handler om kommunikation. Du skal være i stand til at kommunikere og formidle samt være åben for og nysgerrig på andres perspektiver.
Du skal kunne indgå i et bredt spænd af arbejdsopgaver.
Eksempler på disse kan være:
  • Skabe omsorg og tryghed for mindre børn. Blandt andet gennem nærvær og ved at imødekomme deres behov.
  • Igangsætte aktiviteter. Eksempelvis leg ude og inde, sang, motorik, ture mm.
  • Deltage i de daglige rutiner med alt fra bleskift, putning af sovebørn, klargøring til- og oprydning efter måltider osv.
  • Deltage ved forældresamtaler og møder.
  • Pædagogiske drøftelser med forældre og dine kollegaer, så praksis hele tiden kan udvikles.
  • Kommunikere med forældre om deres barn og det praktiske samarbejde herom i dagligdagen.
  • Koordinere og samarbejde med kollegaer om opgaverne over dagen.
  • Medvirke til at skabe udvikling, læring og trivsel for vores børn.
Det er bestemt ikke en ulempe, hvis du har gjort dig erfaringer med dagtilbudsområdet eller lignende. Børnehuset er beliggende i et område med mange udsatte familier. Der er derfor behov for et tæt samarbejde med familierne, ofte mange samtaler, og du skal derfor turde at bringe din faglighed i spil.

Vi kan tilbyde
  • En atmosfære, som er præget af nærvær og opmærksomhed, og hvor den enkelte føler sig mødt.
  • Et sted, hvor små fejl blot ses som et udtryk for handling, og hvor vi sammen bliver bedre.
  • Et børnehus, hvor ambitionen er at være i front på dagtilbudsområdet.
  • Et sted med masser af glæde og humor.
  • Et fællesskab med masser af energi og lyst til arbejdet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Christian Kliem på 6155 5526

Det praktiske
Ansøgningsfrist den 18. januar 2019. Vi forventer at holde samtaler i uge 4.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Pædagogik - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist
18-01-2019
Arbejdstid
Deltid
Varighed
Vikariat
Tiltrædelse
1. marts 2019

Kontaktperson

Christian Kliem
6155 5526