Teknisk servicemedarbejder til Teknisk Service

Vil du være med til at tegne fremtiden i Odense Kommune? Har du stor erfaring i arbejdet med tekniske installationer, og har du evnen til at videreformidle din viden inden for området? Så er det måske lige dig, vi har brug for.

Vi mangler en ny kollega i Ejendom, Teknisk Service, Sikringsenheden.
 
Om os
Du bliver en del af Teknisk service, i Ejendom, som er den enhed i Odense Kommune, der varetager alle opgaver omkring Odense kommunes ejendomme – fra forvaltning til udvikling og drift. I Ejendom tror vi på styrken i tværfaglighed, og vi er derfor organiseret i tværfaglige teams med fokus på at tilbyde vores brugere optimal service.
 
Du bliver tilknyttet Sikringsenheden, under Teknisk Service, Ejendom.
 
Sikringsenheden arbejder forebyggende og i tæt dialog med brugerne for at skabe sikre og trygge ejendomme. Opgaverne i Sikringsenheden er mangeartede, og består blandt andet af, at betjene og servicere de tekniske installationer på kommunens ejendomme.
 
Hele Odense vil være din arbejdsplads og størstedelen af din arbejdsdag vil foregå på en af Odense Kommunes ejendomme, hvor du vil indgå i et tværfagligt samarbejde med andre kollegaer og brugere.
 
Om jobbet
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:
  • Tæt samarbejde med eksterne leverandører på sikringsområdet.
  • Vejledning til brugerne i betjening af de tekniske installationer.
  • Tæt samarbejde med Vedligeholderne på ejendommene.
  • Identificere og håndtere områder, hvor hærværksskader på bygningerne, kan mindskes.
  • Medansvar for driftssikkerhed vedrørende ejendommenes alarmsystemer.
  • Adgangskontrol herunder brik- og nøglehåndtering.
  • Eftersyn af AIA og ABA installationer.
  • Tværforvaltnings opgaver.
  • Forefaldende praktiske og tekniske opgaver i området.
Om dig
Vi forventer at du:
 
Fagligt
  • Har erfaring med service, vedligehold og kontakt til borgere og leverandører.
  • Har stor erfaring inden for sikringstekniske installationer.
  • Kan kvalitetssikre og følge op på tekniske opgaver, samt at du har et godt IT-kendskab.
  • Har et gyldigt kørekort til bil
Personligt
  • Er kundeorienteret, fleksibel og udadvendt med et godt humør.
  • Kan arbejde selvstændigt og systematisk og organisere dig ud af en hektisk hverdag.
  • Kan prioritere dine opgave, når flere akutte opgaver opstår samtidigt.
Vi tilbyder
  • Et spændende, varieret og meget selvstændigt arbejde.
  • Stor brugerkontakt og samarbejde med borgere og personale på stederne.
  • Teamsamarbejde med kollegaer i området.
  • Relevante kurser og efteruddannelse.
  • Indflydelse på opgaveløsningen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er på 37 timer ugentlig med tiltrædelse 1. december 2018.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sikringskoordinator, Thøger Mørk Nielsen på 2132 4934 eller på thmn@odense.dk
 
Det praktiske
Ansøgningsfrist den 21. oktober 2018. Samtaler forventes afholdt den 26. oktober 2018.



Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Rengøring, Ejendomsservice og Håndværk
Ansøgningsfrist
21-10-2018
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1. december 2018

Kontaktperson

Thøger Mørk Nielsen
2132 4934