AFIS-operatør til Hans Christian Andersen Airport

Vil du indgå i et dynamisk team og arbejde i en lufthavn under udvikling og vækst?

Hans Christian Andersen Airport er i kraftig udvikling, og vi forventer en støt stigende trafikmængde fremover. For at kunne imødekomme udfordringen, og styrke vores gode team i tårnet, søger vi en uddannet AFIS-operatør, der er omstillingsparat og er god til at handle når der er travlt. Du skal også forvente, at der er administrativt arbejde. 

Om os
Hans Christian Andersen Airport har p.t. sommercharter trafik.
Private business jets er også et stort marked for os. Vi har bygget en VIP-lounge og Pilot-lounge til vores business operatører. Ydermere har vi en del skoleflyvning, faldskærmsflyvning, og privatflyvning. 

Derudover faciliterer lufthavnen et af de største dronecentre i Europa.
Vi har vores eget test-site til droner, og droneflyvning udgør i dag en større og større del af aktiviteterne på Hans Christian Andersen Airport. Der er ydermere områder specialdesignede til at rumme drone trafik ved Hans Christian Andersen Airport, men også give plads til den almene flytrafik.  

Om jobbet
Dine opgaver vil blandt andet være:
  • Flyvepladsflyveinformationstjeneste og alarmeringstjeneste
  • Vejrobservationstjeneste
  • Briefing-opgaver
  • Føring af lufthavnsjournaler og andre administrative opgaver
  • Behandling af Handling-forespørgsler
Du skal også forvente, at der er administrativt arbejde.
Du vil indgå i en fast månedlig vagtplan, som også indbefatter rådighedsvagter.
Lufthavnen beflyves også om natten - du skal derfor påregne periodisk udkald til nattevagter.

Om dig
Vi ønsker os, at du har:
  • Gerne minimum tre års erfaring som AFIS-operatør, men ikke et krav
  • Gyldigt FIS-certifikat
  • Gyldig JAR-FCL Class 2 medical
  • Gennemført uddannelse som vejrobservatør
  • Tilfedsstillende straffeattest - ansættelsen er betinget af du kan godkendes til Fortroligt
  • Gode IT-kundskaber
  • Gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk i såvel skrift som tale

Du skal kunne arbejde selvstændigt og målrettet, men evner samtidig også at kommunikere og samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere. Du trives med at arbejde under tidspres, men forstår også at få arbejdsopgaver fra hånden i stille perioder.
Du er ansvarsbevist, fleksibel og pålidelig.
Du er omstillingsparat og er god til at handle når der er travlt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst for AFIS-operatører ved kommunale lufthavne og flyvepladser.

Stillingen er en fuldtidsstilling med 37-timers arbejdsuge i vagtplan til besættelse snarest muligt. 

Der er 3 måneders prøvetid.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen ttil at kontakte daglig leder og AFIS-operatør Christa H. Hansen på 2566 7134/cha@hca-airport.dk eller AFIS-operatør Kim Thomsen på 4114 3385/kat@hca-airport.dk 

Du kan læse mere om lufthavnen her.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er fredag den 31. august 2018.
Vi afholder samtaler løbende - så søg gerne straks.

Husk at vedhæfte dine relevante og gyldige beviser som elektroniske bilag til ansøgningen - herunder især FIS-certifikat og JAR-FCL Class 2.



Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Fakta

Jobområde
Kommunikation og Formidling
Arbejdstid
Heltid
Ansøgningsfrist
31-08-2018 12:00
Varighed
Fast
Tiltrædelse
Snarest eller efter aftale

Kontaktperson

Christa H. Hansen
2566 7134
Kim Thomsen
4114 3385