Spring til indhold

Skole og Uddannelse

Her på siden har vi samlet en masse forskellige tilbud til dig, der går i skole eller er i gang med en uddannelse. Det kan også være, du har brug for hjælp til at finde den uddannelse, der passer til dig, eller til at komme i gang.

AOF

Arbejdernes Oplysnings Forbund – AOF har en lang række foredrag, kurser, debatter og workshops. De har særligt et fokus på aftenskole til unge voksne og tilbyder aktiviteter i hele landet. Det kan være alt fra argentinsk tango til yoga, arabisk for begyndere, guitar, klaver eller tegnekursus.

Her kan du læse mere om AOF, hvor du også kan gå på opdagelse i deres forskellige kurser, foredrag og meget mere.

 

 


BoligSocialt Hus

Er du mellem 13 til 17 år? Bor du i Vollsmose, Korsløkke, Rising eller Ejerslykke? Og har du behov for hjælp til: At trives bedre? At klare dig bedre i skolen eller på ungdomsuddannelsen? Eller at søge et fritidsjob? Så kan BoligSocialt Hus hjælpe dig.

Læs om BoligSocialt Hus eller kontakt en ungerådgiver her.

 

 


Børn- og Familierådgivningen

Er du mellem 0-14 år, og går du rundt og er ked af det, er bange, eller har du været udsat for at blive slået eller noget andet ubehageligt, så har du altid mulighed for at ringe eller skrive til Børn- og Familierådgivningen. De sidder klar til at snakke med dig om, hvordan du kan få hjælp, så du kan få det godt igen.

 

Du kan både ringe eller skrive til dem, og du kan læse mere om, hvordan du kommer i kontakt med dem her.

 

 


CSV Odense – Center for Specialundervisning for Voksne

På CSV kan du få undervisning på små hold, der er tilpasset dig og din situation. Undervisningen er til unge og voksne med enten en sindslidelse, psykisk sårbarhed, en senhjerneskade eller generelle indlæringsvanskeligheder.

Læs mere om voksenundervisning her.

 


 

CSV Odense – Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)

Hvis du som ung har et handicap eller andre udfordringer, som forhindrer dig i at gennemføre en ungdomsuddannelse, så kan du få et særligt tilrettelagt forløb. Det kan du få igennem Center for Specialundervisning for Voksne

Læs mere om uddannelsen her.

 


 

Familiebehandlere

Alle gravide, børn og unge 0-18 år samt deres forældre i Odense Kommune kan få hurtig, gratis og anonym rådgivning af familiebehandlerne. Her kan du få råd og vejledning til bedre trivsel i hverdagen, bedre samspil i familien, skilsmisse og samvær, problemer med alkohol, udfordringer i dagpleje, børnehus eller skole – og meget mere.

Læs mere om, hvad du kan få hjælp til her

 


 

FGU Fyn

FGU FYN er for dig, der har brug for at udvikle dig personligt, socialt eller fagligt for at komme videre i uddannelse eller job. Måske har du valgt at droppe ud af din ungdomsuddannelse og har brug for at finde vejen tilbage.

Kontakt FGU Fyn eller læs mere her.

 

 


Fokuseret indsats

Er du mellem 15 og 30 år og i gang med en ungdomsuddannelse i Odense? Synes du, det er svært at få din skole og hverdag til at hænge sammen? Trives du ikke, og overvejer du at ophøre studiet? Fokuseret Indsats består af rådgivere, der er klar til at hjælpe og rådgive. De er fysisk til stede på ungdomsuddannelserne, men du kan også ringe til dem.

Kontakt dem her eller få mere info via din studievejleder

 

 



Humlepigerne

Humlepigerne er et skoletilbud til piger, der går i 7. - 9. klasse, som oplever problemer med trivsel og mental sundhed. Det kan for eksempel være, at du har manglende selvtillid, lavt selvværd og en oplevelse af manglende livsglæde. Det kan også være, hvis du har indlæringsvanskeligheder og ikke føler, at du får den rigtige hjælp fra folkeskolen. Så kan Humlepigerne måske hjælpe dig.

Tilbuddet kræver henvisning gennem skolens visitationsudvalg. Du kan læse mere om Humlepigerne her.

 

 

Lille Skole for Voksne

Der kan være mange forskellige grunde til, at man for en periode frekventerer Lille Skole for Voksne. Fælles for vore kursister er, at man i en periode har brug for at gå på små hold for at kunne modtage undervisning.

Lille Skole for Voksne er en skole, hvor du i princippet kan modtage undervisning på alle niveauer og indenfor en meget bred kursuspalette.

 

Læs mere om Lille Skole for Voksne og hvad de tilbyder her.

 

 



Mentalt Pusterum

Er du én af de mange unge studerende, som i en periode af dit liv ikke trives? Måske sover du dårligt om natten, har tankemylder, føler dig alene, er bekymret for ikke at slå til, og føler dig nedtrykt og uden energi. Du kan også have andre symptomer, der fortæller dig, at du ikke trives.

Kan du nikke genkendende til noget af ovenstående, er mellem 18-25 og indskrevet på en uddannelse. Så læs mere her.

 

 


PPR

Pædagogisk psykologisk rådgivning - PPR varetager opgaver i dagplejer, børnehuse og skoler i tæt tilknytning til barnets nærmiljø. Henvendelsen til PPR sker primært via barnets/den unges institution eller skole for at sikre et tæt samarbejde mellem barnets vigtige voksne.

 

Læs mere om PPR her

 



 

PUST – Psykologisk Ungestøtte

Vi tilbyder terapeutiske samtaleforløb til frafaldstruede elever og sparring til personalet på uddannelserne. Eleverne henvises af skolernes vejleder, uddannelsesledere eller rektorer. PUST har et samarbejde med Syddansk Erhvervsskole (SDE), Tietgen og Kold College.

 

Læs mere om PUST – psykologisk Ungestøtte og om hvordan du kontakter dem her

 

 


 

Studiecoach

Er du ensom på studiet? Er du på det rette studie? Er du presset på studiet? Føler du, at du har for lidt tid til vennerne eller halter din økonomi? Samtaleboblen tilbyder gratis coaching til studerende over 18 år, som ønsker større livskvalitet.

Book en tid til din første samtale her.

 

 

 

Studenterpræsterne

Hos studenterpræsterne på SDU og UCL kan du i et fortroligt rum tale om dine tanker. Det kan være tvivl og usikkerhed, ensomhed, studiekriser, stress, tristhed, sorg og tab, eller hvad der ellers rører sig i dit liv. Du behøver ikke at være religiøs. Studenterpræsterne er for alle, de har tavshedspligt, og det er gratis.

Hvis du er interesseret i en samtale, kan du læse mere her.

 

 

 


Studenterrådgivningen

Få gratis rådgivning og psykologhjælp. Studenterrådgivningen kan hjælpe dig, hvis du oplever manglende motivation, angst eller en følelse af ikke at være god nok. Du kan booke tid til en personlig samtale eller telefonrådgivning. Du kan også komme med i en onlinegruppe sammen andre studerende, der oplever samme udfordringer som dig.

Book en tid eller læs mere her.

 

 

 

Sundhedsplejerskerne

Alle skoler i Odense inklusive specialskoler har tilknyttet en sundhedsplejerske.

Formålet med skolesundhedspleje er at medvirke til, at børn og unge får en sund opvækst.

 

Find mere information om skolesundhedsplejen her.

 

 


 

Talentspejderne

Hvis du er mellem 12-15 år og går i 7., 8. eller 9. klasse – eller hvis du er mellem 16-25 år og går ledig uden arbejde og uddannelse, så kan du få hjælp af Talentspejderne. Hvis du har behov for hjælp og støtte til at gennemføre din uddannelse, så hjælper Talentspejderne dig. Her får du en mentor, som tror på dig. En som tror på at alle børn og unge har evner og talenter.


Læs mere om Talentspejdernes mentorprogram her.

 



 

Ungerådgivningen, Odense Kommune

Føler du dig udfordret psykisk, fysisk, socialt og/eller, har du et forbrug af rusmidler? Så kan du få hjælp og rådgivning hos Ungerådgivningen. De hjælper dig på vej, så du igen kan klare din hverdag på egen hånd. Tilbuddet er til dig, der er mellem 15-30 år.


Læs mere om Ungerådgivningen, og hvordan du kommer i kontakt med den her.

 

 


 

UngOdense - Fritidsvejledning

UngOdense kan hjælpe med vejledning til at finde den rigtige fritidsaktivitet til dig. Du kan finde din lokale fritidsvejleder på din folkeskole. Der er nemlig 1-2 vejledere på alle folkeskoler i Odense Kommune.


Læs mere om UngOdense – Fritidsvejledning her.

 

 

 


Ungdomshusets Café

I Ungdomshusets Café er du som ung velkommen i caféen, hvor du kan hænge ud, spille brætspil, arrangere en koncert, stifte en forening, planlægge hvordan du vil gøre verden til et bedre sted sammen med andre, eller bare for at købe lidt at drikke, hvis der er åbent for servering.


Læs mere om Ungdomshusets Café her.

 

 


 

Ungdomsskoler

UngOdense er ungdomsskolen i Odense Kommune. Her finder du tilbud til alle unge i kommunen som spænder fra fritidstilbud, ungdomscentre, 10. klassetilbud og meget mere.


Læs mere om Ungdomsskolerne her

 


 

Uddannelsesmuligheder

Lad dig inspirere til uddannelse, opkvalificering eller efteruddannelse. Uddannelse, opkvalificering og efteruddannelse kan være din vej ind/tilbage på arbejdsmarkedet. Jobspor kan vise dig vejen og er et værktøj på internettet, som er specielt udviklet til at hjælpe alle job- og uddannelsessøgende.

 

Læs mere om uddannelsesmuligheder her.  

 

 

 

UUO

Er du i tvivl om, hvilken uddannelse du skal tage efter folkeskolen? Så kan du ringe til en uddannelsesvejleder og få hjælp. Det samme gælder dig, der er under 25 år, som enten er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse og ikke er i job mindst 30 timer om ugen.


Læs mere om, hvem der kan få vejledning, og hvordan det foregår her