Spring til indhold

Alkohol-, nikotin-, stoffer- eller spilafhængighed

Find tilbud her

Alkohol Behandlingen

Et anonymt tilbud til dig, der gør dig tanker om dit forbrug af alkohol – eller til dig, der er bekymret for en pårørende.

Du kan få gratis rådgivning og behandling i Alkoholbehandlingen, hvis du på den ene eller anden måde oplever, at du har udfordringer i din hverdag på grund af dit alkoholforbrug. Det kan være udfordringer i familien, på arbejdet, fysisk eller psykisk.

Alkoholbehandlingen er et kommunalt tilbud, og du kan være anonym, hvis du ønsker det. Du behøver ingen henvisning.

 

Læs mere om Alkohol behandlingen og hvordan du kan få hjælp her

 

 

 

Børn- og Familierådgivningen

Er du mellem 0-14 år, og går du rundt og er ked af det, er bange, eller har du været udsat for at blive slået eller noget andet ubehageligt, så har du altid mulighed for at ringe eller skrive til Børn- og Familierådgivningen. De sidder klar til at snakke med dig om, hvordan du kan få hjælp, så du kan få det godt igen.

 

 

Du kan både ringe eller skrive til dem, og du kan læse mere om, hvordan du kommer i kontakt med dem her.

 

 

 

Behandlingscenter Odense

Behandlingscenter Odense tilbyder rådgivning og behandling til voksne og unge, der oplever problemer med stoffer. Til borgere over 30 år med misbrug af opioider, centralstimulerende rusmidler, cannabis og ikke-ordinerede lægemidler. Og til borgere over 18 år, der ønsker behandling med substitutionsmedicin.

 

 

Læs mere om Behandlingscenter Odense og hvordan du får hjælp her.

 

 

 

Café Paraplyen

Café Paraplyen er en alkoholfri café, hvor alle er velkomne. Det er en social café med billig mad, hvor du kan finde venner og netværk. Men der er også selvhjælpsgrupper omkring alkoholproblemer, og der er mulighed for hjælp til nye veje på arbejdsmarkedet.

 

Besøg Café Paraplyen eller læse mere om den her.

 

 

 

 

CESA

CESA tilbyder gratis behandling til børn og unge i alderen 6-24 år, som er vokset op i familier med stof – eller alkoholmisbrug. De tilbyder både forløb for børn, gruppeforløb for unge og individuelle samtaler til børn og unge i alderen 11-24 år.

 

Du kan læse mere om CESA og deres tilbud her.

 

 

 

Drugbox

Drugbox er en del af Unge og Rusmidler. Her tager I fat på nogle af de dilemmaer, som man kan stå i, når man er ung og måske – måske ikke – har prøvet at ryge hash eller tage stoffer. I kommer vidt omkring; selvtillid, vennerne, splittelse, bekymring for en ven og fakta om stoffer. Du kan også få rådgivning - anonymt og gratis.

 

Læs mere om Drugbox eller kontakt dem her.

 

 

 

Familiebehandlere

Alle gravide, børn og unge 0-18 år samt deres forældre i Odense Kommune kan få hurtig, gratis og anonym rådgivning af familiebehandlerne. Her kan du få råd og vejledning til bedre trivsel i hverdagen, bedre samspil i familien, skilsmisse og samvær, problemer med alkohol, udfordringer i dagpleje, børnehus eller skole – og meget mere.

 

Læs mere om, hvad du kan få hjælp til her.

 

 

 

Novavi Ung Revers

Er du vokset op i en familie med alkohol- eller stofmisbrug? Novavi Ung Revers tilbyder professionel behandling til unge under 35 år, som er vokset op i familier med alkohol- eller stofmisbrug. Du har mulighed for at vælge mellem gruppebehandling, individuelle samtaler og familiesamtaler.

 

Læs med om Novavi ung Revers her.

 

 

 

Røgfrit Odense

Vil du gerne stoppe med at ryge, vape eller tage snus? Så har Røgfrit Odense en række forskellige STOP-forløb. Der er både forløb til unge, online, på egen hånd eller ved fysisk fremmøde.

 

Hvis du vil stoppe eller bare læse mere om Røgfrit Odenses forløb, så kan du finde dem her.

 

 

 

SSP Odense

SSP har fokus på forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge. Det er et samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi. De tilbyder f.eks. oplæg om alkohol og hash eller oplæg om digital risikoadfærd. Du kan også kontakte dem, hvis du er bekymret for et barn eller ung, som måske drikker for meget eller er på vej ud i kriminalitet.

 

Se her, hvad SSP tilbyder, og hvordan du kontakter dem.

 

 

 

TUBA

Hvis du er vokset op i et hjem, hvor alkohol og stoffer har været en stor del, så kan du få hjælp, rådgivning og terapi hos TUBA. Hjælpen er gratis, og alle ansatte frivillige har tavshedspligt. De er der for at hjælpe dig.

 

Tilbuddet er til unge mellem 14-35 år. Du kan læse mere om TUBA her.

 

 

 

TUBANU

TUBANU er en frivilligdrevet forening for unge og voksne, der er vokset op med stof- eller alkoholmisbrug i familien. Vi har fokus på alt det udenom terapien: netværk og trivsel, samt et fedt og meningsfuldt hverdagsliv, hvor man aktivt kan bruge sine nyfundne ressourcer og kompetencer på en meningsfuld måde.

 

Læs mere om foreningen her

 

 


Unge og Rusmidler

Fylder hash eller stoffer for meget i dit liv? Måske har du styr på det - måske er du i tvivl? Hvis du vil vende dine tanker med én, der er vant til at snakke om dét med hash og stoffer, så tjek rådgivningen ud. Det er anonymt og gratis. 

 

Tag kontakt til Unge og Rusmidler her.

 

 

 

Ungerådgivningen, Odense Kommune

Føler du dig udfordret psykisk, fysisk, socialt og/eller, har du et forbrug af rusmidler? Så kan du få hjælp og rådgivning hos Ungerådgivningen. De hjælper dig på vej, så du igen kan klare din hverdag på egen hånd. Tilbuddet er til dig, der er mellem 15-30 år.

 

Læs mere om Ungerådgivningen, og hvordan du kommer i kontakt med den her.

 

 

 

Vista Balboa

Vi er et rehabiliterings- og behandlingstilbud til borgere med dobbeltdiagnoser og som følger heraf har massive vanskeligheder med at få hverdagslivet til at fungere. Vi er et tilbud til borgere, der bor i egen bolig. Indsatsen tager afsæt i en systemisk og narrativ tilgang, hvor udgangspunktet er, at borgeren er ekspert i eget liv. Formålet er at hjælpe borgeren til at opnå en så høj grad af selvstændighed og meningsfuldhed som muligt.               

Læs mere om Vista Balboa her.