Spring til indhold

Lær at tackle kursus

Gratis Kursus i Lær at tackle angst og depression eller Mestring af Stress.
Kurset er til dig, der er fyldt 18 år og bor i Odense.

Kommende kurser for 2025 samt dato for opstart. Dette opdateres løbende på denne side:

  • tirsdag d. 25 marts 2025 kl. 10.00 - 12.30 - Mestring af stress
  • mandag d. 28 april 2025 10.00 - 12.30 - Lær at tackle angst og depression

Forsamtaler holdes i Center for Mental Sundhed, Jernbanegade 15, Odense C.

 

Lær at tackle angst og depression

LAT-kurset er for dig, der føler dig trist, deprimeret, ked af det, nervøs, bekymret eller angst. De fleste oplever at få det markant bedre efter at have deltaget.

Kurset er et gruppeforløb, hvor man mødes fysisk. Du får mulighed for at arbejde med de udfordringer, som ofte følger med angst og depression, så du får større overskud og en bedre hverdag.


Du lærer bl.a. at kontrollere symptomer som uro, træthed eller tristhed.

Du får også redskaber til at tackle andre udfordringer som fx isolation eller vanskelige følelser. Redskaberne er din værktøjskasse, som du altid har med dig. Desuden får du et frirum til at dele erfaringer og tanker med andre, der har det ligesom dig. Alle på forløbet har tavshedspligt. Det gælder også instruktørerne.

Alle kommer til en forsamtale ved koordinator inden opstart.

 

Mestring af stress

Billede af folder om Mestring af Stress

 

Mestring af stress er for dig, der kan sige ja til nogle af følgende udsagn:

  • Du har reaktioner på stress, der har varet i flere måneder.
  • Dine reaktioner forstyrrer din hverdag.
  • Der er ting, du ikke gør eller kan, på grund af stress
  • Du vil gerne lære at håndtere de udfordringer og belastninger der stresser dig.

På kurset Mestring af stress arbejder du med konkrete redskaber til at håndtere dine reaktioner og de belastninger og udfordringer, der udløser og vedligeholder din stress. 

 

På kurset mestring af stress møder du andre, der også har erfaringer med stress. Man ved, at det ofte er meget hjælpsomt at mødes med andre, der er i situationer, som ligner ens egne.

 

Du og dine medkursister mødes i 2 ½ time om ugen i 7 uger. Der er 12 deltagere på et hold. Programmet for hver kursusgang ligger fast. 

 

Kurset ledes af to instruktører der selv tidligere har erfaring med stress og har gennemført instruktøruddannelsen.


Alle kommer til forsamtale inden opstart.

Du kan læse mere om kurset for mestring af stress her.

 

Kontakt Center for Mental Sundheds koordinator Gitte: ginil@odense.dk tlf.: 20 58 85 17 eller Susanne: suske@odense.dk  tlf.: 24 87 17 80

 

Foto: Komiteen for Sundhedsoplysning