CAFÈerne
CAFÉerne – Hvem er vi?
CAFÉerne i Odense Kommune er en del af Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen og består af tre personalekantiner på Odense Rådhus, Odense Slot og Ørbækvej 100, samt Blomsterservice. Vi arbejder ud fra ét fælles koncept, som skaber retning, kvalitet og sammenhæng på tværs.Vores hold tæller omkring 25 medarbejdere: kokke, ernæringsassistenter, catere, husassistenter, blomsterbinder, blomsterdekoratør, en kulinarisk iværksætter og en madfaglig administrativ medarbejder – alle med hver deres faglighed og styrker. Sammen med lederen af CAFÉerne udgør vi et arbejdsfællesskab, hvor vi stiller høje krav til opgaveløsningen, har store forventninger til samarbejdet og viser hinanden tillid i hverdagen.
Vi er et sted, hvor faglighed får lov at fylde, og hvor udvikling er noget, vi skaber et samarbejdende fællesskab.
Maden – vores kulinariske fundament
Hver dag laver vi velsmagende og MØFFET mad med masser af bælgfrugter, grøntsager, korn og gode fedtstoffer. Vores retter er udviklet med udgangspunkt i De officielle Kostråd og FN’s 17 Verdensmål, og vi arbejder målrettet for at skabe sunde, klimavenlige og inspirerende måltider.Vi anvender mindst 60% økologiske råvarer og prioriterer lokale producenter fra Fyn og øerne – blandt andet mel, bælgfrugter, most, chokolade og krydderurter. Naturen og årstidernes skiften er med til at bestemme årets gang i vores mad og blomsterudsmykning i CAFÉerne, hvor vi lader højtiderne inspirere både smag, udtryk, anretning og indretning.
Vi er nogle madører, der gør vores bedste for at inspirere vores gæster og udvikler løbende nye opskrifter, som vi deler med glæde. Vores mål er at skabe mad, der både giver energi, nysgerrighed og lyst til at prøve noget nyt.
Dialogen – vi er til for gæsterne
Som måltidsværter byder vi velkommen, overrasker og elsker at formidle de gode historier om maden. Vi er åbne og imødekommende, og vi prioriterer den gode dialog med både gæster og bestillere.Vi vil yde en god service og skabe mad- og måltidsoplevelser, der gør indtryk. Derfor er vi nysgerrige, spørger ind, lytter og arbejder hele tiden på at blive bedre til det, vi gør. En snak om maden og blomsterdekorationerne er ikke spild af tid – det er en del af vores udvikling.
For at lykkes med både frokosten, mødeforplejningen og blomsterdekorationerne til store og små arrangementer samarbejder vi tæt med kollegaer på tværs af kommunen – blandt andet teknisk service, rengøringen og administrative medarbejdere. Det tværgående samarbejde er en vigtig del af vores hverdag og gør det muligt at skabe helhedsoplevelser for vores gæster.
Kollegialt samarbejde – faglighed, fællesskab og plads til sjov
Hverdagen er præget af et stærkt kollegialt fællesskab. Vi hjælper hinanden, deler viden, spørger nysgerrigt ind og tager ansvar sammen. Vi gør det på en måde, hvor der også er plads til grin, spontanitet og små øjeblikke, der binder os sammen.Vi kan udfordre hinanden og skabe små fælles ritualer, der gør arbejdsdagen lettere. Det kan være alt fra en hurtig planke-challenge midt i køkkenet eller at konkurrere om den flotteste anretning.
Hos os er der plads til både fordybelse, grin og omsorg. Vi prioriterer de gode snakke, de små pauser og de store grin, fordi vi ved, at trivsel og faglighed hænger sammen. Et stærkt kollegialt fællesskab giver energi til arbejdet — og skaber de bedste måltidsoplevelser for vores gæster.

Det kan du glæde dig til
Som en del af CAFÉerne får du mulighed for at udvikle dig fagligt og være med til at skabe madoplevelser, der går ud over det sædvanlige. Vi eksperimenterer, tester nye retter, arbejder med bælgfrugter på kreative måder og laver både små og store arrangementer for vores gæster. Her får du en hverdag, hvor du kan lege med smag, form og idéer – og hvor din faglighed bliver brugt, værdsat og udviklet.
CAFÉerne er et fællesskab, hvor madglæde, faglighed og samarbejde går hånd i hånd. Vi skaber måltider, der gør en forskel for vores gæster – og en arbejdsplads, hvor man har lyst til at være. Vi er stolte af vores håndværk, vores humor, vores tværgående samarbejde og vores stærke fællesskab. Og vi glæder os til at fortsætte med at udvikle CAFÉerne – sammen.
Vil DU være med til at skabe gode mad- og måltidsoplevelser for Odense Kommunes medarbejdere og gæster hos CAFÉerne?
Se ledige stillinger
Skriv CAFÈerne i søgefeltet for at få ledige stillinger hos os frem.
Godt at vide om CAFÈerne
Vores adresse er: Odense Rådhus, Odense Slot, Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ
Arbejdstider
Sociale arrangementer