Byens Køkken
En arbejdsplads med mening
Byens Køkken er Odense Kommunes mad- og måltidsområde, hvor vi hver dag arbejder for at skabe sundhed, livskvalitet og madglæde gennem professionelle måltider. Hos os bliver du en del af en organisation med omkring 100 medarbejdere fordelt på fire enheder: Produktionskøkkenet, Team Gæstekok, Madudbringning og Døgnkosten.
På tværs af enhederne er vi samlet om én fælles opgave: at levere måltider af høj kvalitet, som gør en positiv forskel for Odense Kommunes borgere. Vi ser mad som meget mere end ernæring. For os er måltidet også en kilde til fællesskab, trivsel og livskvalitet.
Din nye arbejdsplads
Hos Byens Køkken møder du kollegaer med forskellige fagligheder og kompetencer. Her arbejder blandt andet kokke, ernæringsassistenter, chauffører, diætfaglige medarbejdere og administrative medarbejdere sammen om at skabe den bedst mulige oplevelse for borgerne.
Vi er en arbejdsplads, hvor faglighed, kvalitet og samarbejde er i fokus. Uanset hvilken enhed du bliver en del af, får du mulighed for at bidrage med din viden, udvikle dine kompetencer og samarbejde med engagerede kollegaer, der brænder for deres fag.
Mange muligheder i én organisation
Byens Køkken består af fire enheder med hver deres særlige opgave, men med et tæt samarbejde på tværs.
Produktionskøkkenet
I Produktionskøkkenet bliver du en del af hjertet i Odense Kommunes madservice. Her producerer vi dagligt måltider til plejehjem, bosteder og borgere i hele kommunen.
Vi arbejder med klassisk køkkenhåndværk, høj kvalitet og stor faglig stolthed. Samtidig har vi fokus på udvikling, ernæring, økologi og bæredygtighed. Med eget bageri samt delikatesse- og diætafdeling får du mulighed for at arbejde i et stort og alsidigt køkkenmiljø med mange specialiserede opgaver.
Team Gæstekok
Som en del af Team Gæstekok kommer du helt tæt på de borgere, der nyder godt af vores måltider. Her tilbereder vi mad direkte på kommunens plejehjem og skaber måltidsoplevelser med fokus på nærvær, dialog og fællesskab.
Arbejdet giver mulighed for at kombinere stærke madfaglige kompetencer med relationelt arbejde, hvor du oplever den direkte betydning af din indsats for borgernes hverdag og trivsel.
Madudbringning
I Madudbringningen er du med til at sikre, at borgere får leveret måltider sikkert, korrekt og til tiden.
Arbejdet kræver ansvarlighed, struktur og samarbejde, og du bliver en vigtig del af kæden mellem produktion og borger. Hver dag bidrager du til, at borgere kan bevare deres selvstændighed og modtage ernæringsrigtige måltider af høj kvalitet i eget hjem.
Døgnkosten
I Døgnkosten er du med til at sikre, at borgere på plejehjem og bosteder får dækket deres ernæringsbehov gennem hele døgnet.
Her arbejder vi med alt fra almindelig kost til specialkost og konsistenstilpassede måltider. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med plejepersonale og andre faggrupper, hvor målet er at skabe gode måltider, der understøtter både sundhed, rehabilitering og livskvalitet.
Det kan du glæde dig til
Hos Byens Køkken bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed og store ambitioner. Vi arbejder målrettet med kvalitet, økologi og bæredygtighed, og vi er stolte af vores Økologiske Spisemærke i sølv.
Du får mulighed for at udvikle dig fagligt, dele viden med kollegaer og være en del af et stærkt fællesskab, hvor samarbejde og respekt for hinandens kompetencer er en naturlig del af hverdagen.
Vi tror på, at de bedste resultater skabes sammen. Derfor hjælper vi hinanden, lærer af hinanden og arbejder fælles om at skabe gode måltider, der gør en reel forskel for Odense Kommunes borgere.
Vil DU være med til at skabe sundhed, livskvalitet og madglæde for Odense Kommunes borgere hos Byens Køkken?
Se ledige stillinger
Skriv Byens Køkken i søgefeltet for at få ledige stillinger hos os frem.
Godt at vide om BYENS KØKKEN
Assisterende leder: Christel Hjorth
Vores adresse er: Teknikvej 4, 5260 Odense S
Arbejdstider
Sociale arrangementer