Førstegangssamtalen
Orientering til forældre som er indbudt til førstegangssamtale i Specialrådgivningen
Kontaktinformation
Specialrådgivningen for småbørn
Ørbækvej 100, Indgang A
5220 Odense SØ
65 51 54 38
Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.
Digital Post
Specialrådgivningen - for borgere
Åbningstider for telefonisk henvendelse
Mandag - Onsdag 9.00-13.00
Torsdag - formiddag 9.00-13.00
Torsdag - eftermiddag 15:00-17:00
Fredag 9:00-13:00
I er blevet indbudt til en førstegangssamtale i Specialrådgivningen for småbørn, som ligger på:
Ørbækvej 100, indgang A
5220 Odense SØ
Til førstegangssamtalen kommer I til at tale med en psykolog og en socialrådgiver.
Formålet med samtalen er først og fremmest, at I får mulighed for at fortælle om jeres barn og om de bekymringer, I måske har omkring dets udvikling. Vi vil bruge tid på at finde frem til, hvad I ønsker hjælp til, og hvad Specialrådgivningen kan tilbyde.
I slutningen af samtalen laver vi konkrete aftaler om det videre forløb i Specialrådgivningen. Vi tager udgangspunkt i jeres og jeres barns behov.
Vi laver også aftaler om det fremtidige samarbejde med jeres kommune
Mens I taler med psykologen og socialrådgiveren, vil en af vores specialpædagogiske konsulenter lege med jeres barn i vores legerum og samtidigt foretage de første observationer af barnet.
Vi tager også et billede af jeres barn til journalen, hvis I giver samtykke til det.
Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte Specialrådgivningen.