Gæstepleje - tryghed, når dagplejeren er fraværende
I Dagplejen er der altid en løsning, hvis din faste dagplejer er fraværende. Vi sørger for, at dit barn fortsat har en god og tryg hverdag i vores gæsteordning.
Altid en gæsteplads
Når din dagplejer har planlagt eller uforudset fravær, tilbyder vi altid en gæsteplads. Gæsteplejen foregår i henhold til de gæsteplejeordninger, der findes i dagplejeområderne Øst og Vest.
Planlagt fravær
Når din dagplejer har planlagt fravær, sørger vi naturligvis for, at dit barn får en gæsteplads. For at sikre størst mulig stabilitet og undgå ændringer i sidste øjeblik, får du som forælder besked om gæsteplaceringen tættere på den aktuelle dato. På den måde kan vi give dig den mest præcise og pålidelige information, og skabe en tryg overgang for dit barn