Spring til indhold

Se CSD

Se CSD hjemme fra din stue, eller på din telefon mens du er på farten.

CSD er Odenses socialpsykiatriske dagtilbud og vi spænder over flere matrikler og samarbejder dagligt med mange mennesker.

For nogen er det svært at forestille sig hvad CSD er og hvordan CSD ser ud, for andre kan det være angstprovokerende at færdes steder man ikke kender, og så er der også andre som bare er nysgerrige og gerne vil se hvor deres familiemedlemmer eller venner færdes.

Nu har du muligheden for at komme helt tæt på, men uden at skulle forlade hjemmet.

I samarbejde med brugere fra CSD og en ekstern samarbejdspartner, er det lykkedes at lave en 3D model over CSD, så du kan se hvordan det ser ud.

På dette link kan du se Kochsgade 27, her er køkkenet og kantinen, husets café og åbne værested. I nr. 27 befinder butikken, det kreative værksted og afslapningsrummet/filmrummet sig også. På linket har du også mulighed for at se udendørsarealerne på begge sider af huset, dvs. gården og vores hyggelige lille have, som vi bruger meget om sommeren.

Du har også mulighed for at se Kochsgade 29 – ungeteamet. Her er modellen inddelt i 2 dele, hvor den første del rummer husets café, køkkenet og hyggerummet. Den anden del består af gården samt forskellige værksteder her ind under, keramik, strik, træ og IT.

Som det sidste har du også mulighed for at se Kochsgade 31, som er for personer med autismediagnose.
Her kan du bl.a. se pauserummet, køkkenet hvor vi bager og motionsrummet m.m.
I 31 holder vores beskæftigelsesteam også til, det er blandt andet dem, som står for driften af Bilka teamet, og den øvrige del af beskæftigelsen på CSD.