Arbejdsmetoder og fysiske rammer

Vores tilgang

• Vi arbejder indledningsvist med få relationer omkring den enkelte fordi det styrker den neurologiske balance. Når relationen er blevet stærk, udfordrer vi med flere relationer. På den måde opnår vi en elastik effekt - når det er svært trækker vi elastikken ind (få relationer, helt ned til 1 primær), når det er godt og ”nemt”, er der plads til flere. 
• Få relationer giver flere gode dage. Vi får samtidig mulighed for at reducere oplevelsen af at det svære for borgeren på dage hvor tingene ikke fungerer godt. 
• Vi arbejder 1-1 og helst med den samme (primære) støtteperson når der skal læres nyt, dette giver som udgangspunkt de bedste forudsætninger for at opnå et godt resultat
• Vi arbejder aktivt med stressreduktion som forudsætning for indlæring af nyt og når flere relationer skal kobles på borgeren
• Vi arbejder med at øge og fremme borgerens uafhængighed og selvstændighed. Vi følger borgeren tæt i et stykke tid og trækker os mere og mere, samtidig fungerer vi som sikkerhedsnet i processen
• Vi arbejder med den enkelte borgeres ønsker og drømme. Det er ønskerne som definerer målene og de indsatser som skal understøtte udviklingen.
• Vi forpligter os på at se muligheder frem for begrænsninger.
• Vi arbejder med neuropædagogik som tilgang og fundament for rehabiliteringsarbejdet. Vores indsatser og metoder tager ofte udgangspunkt i aktivering af de signalstoffer i hjernen som hjælper borgeren bedst i den aktuelle situation. Vi arbejder fx med stresskompas, belønning samt aktivitet og samvær. 
• Personalet er i sig selv det vigtigste redskab i samarbejdet med borgeren. Vi arbejder med Low Arousal hvor personalets kontrol over deres egen følelsesmæssige tilstand bliver et hjælpemiddel for borgeren til selv følelsesmæssigt, at være der hvor han er komfortabel. Den ikke konfronterende tilgang i Low Arousal samt arbejdet med spejlneuronernes betydning for udviklingsmulighederne er derfor centralt.  
• Vi er altid undersøgende på nyeste forskning, pædagogiske redskaber og vinkler og opmærksomme på hvordan vi hensigtsmæssigt kan bringe det i spil i borgernes forløb
• Vi har en solid erfaring og videns grundlag inden for det specialpædagogiske område 

Forventninger til samarbejdspartnere

At der både under henvisningsarbejdet, opstart og efterfølgende i selve forløbet praktiseres et samarbejde mellem parterne som understøtter det aktuelle indhold og udviklingen i de enkelte rehabiliteringsforløb.

Vores fysiske rammer og miljø:

De fysiske rammer og miljøet spiller en stor rolle for borgernes generelle trivsel.

- God plads og muligheder for afskærmning og eget rum
- Vores eget fællesrum pauserum, hvor der kun er adgang for autismeborger, hvor der kan sidde 5-6 borgere og slappe af. Det er her de fleste møder ind og tjekker ud igen.
- Der er desuden 4 computere til fri afbenyttelse
- Montage/arbejde, også i vores eget rum, med få andre psykiatriborgere
Egne fællesrum og arbejdsrum giver bedre mulighed for at kunne trække sig tilbage, samt giver mulighed for at kunne udfordres i små bidder og komme lidt ud af comfort zonen når det giver mening og så muligheden for at komme tilbage igen.

Små grupper giver bedre overblik og tryghed.

God plads er nødvendig for god trivsel. Det er med til at give forudsigelighed, ro og tryghed (kommer der f.eks. en imod en og man har svært ved at aflæse vedkommende kan det være beroligende med god plads til at komme forbi hinanden)

Tidligere i forløbet delte vi lokaler og arbejde med CSDs øvrige psykiatri borgere, hvilket fungerede rigtig godt. Vi kunne deltage i samværet når overskuddet var til det og trække os tilbage når det var nødvendigt. Siden efteråret 2019 har vi mere eller mindre haft Kochsgade 31 for os selv, hvilket vi også nyder og giver andre muligheder.