Spring til indhold

Ny retning

CSD bliver til Rehabilitering og Flådestyring

Center for Socialpsykiatriske Dagtilbud, i dagligdagen kendt som CSD, tager fra 1. februar 2024 en ny retning med titlen ”Rehabilitering og Flådestyring”. Borgerne fortsætter med uændrede bevillinger. Forandringerne består i nye og udvidede åbningstider og nye tilbud, samtidig fortsætter meget af det kendte under det nye navn. Vi ændrer også på, hvor i bygningerne i Kochsgade støtten leveres.

Hvorfor laver vi disse ændringer? Vi har altid et fokus på at arbejde med at gøre tingene bedre og klogere, så alle kan få den nødvendige og tilstrækkelige hjælp. Serviceloven har en paragraf, § 82.a. og 82.b., der giver mulighed for at tilbyde støtte individuelt eller i gruppe, som vi vil begynde at tilbyde. Vi vil fortsat tilbyde beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud.

Vi ved godt, at det kan skabe lidt usikkerhed og uro, når der laves forandringer – men vi er sikre på, at vi sammen nok skal få skabt et rigtig godt tilbud.

Hvis du har nogle spørgsmål, så tag endelig fat i rehabiliteringsleder Kenneth Bramming på telefon 29 42 84 99 eller mail: kebra@odense.dk.