Spring til indhold

Dagligdagen i Holluf Pile Børnehus

Her kan du læse om en dag i Holluf Pile Børnehus.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt

 

Børnehuset åbner hver dag kl. 06.30.

Fra mandag til torsdag lukker vi kl. 16.45, fredag lukker vi kl. 16.00.

Vi tilbyder morgenmad ved behov indtil kl. 07.30. Morgenmaden består af havregryn med rosiner og mælk.

I børnehaven er der hver dag samling kl. 09.00 i den gruppe, hvor barnet er tilknyttet.

Her snakkes der om dagens planlagte aktiviteter, så barnet ved, hvad der skal ske.

Samlingen bliver også brugt til samtaler med børnene. Vi læser historier og der bliver ofte taget fat på det, der nu rør sig i gruppen.

Samlingen er styret af den voksne, men børnene spiller en aktiv og medskabende rolle. En hårfin balance.

På fredage har vi fællessamling. Vi synger fællessange, men en gang imellem er der teater lavet af børnene eks. ”de tre bukke bruse”.

Vi har forskellige traditioner året igennem. Traditioner er gode for genkendelsen, sammenhold og fællesskabsfølelsen.

Vores forældresamarbejde er vigtig for os. Vi ønsker dagligt god dialog, åbenhed, tillid og respekt. Det er vigtigt for barnets trivsel.

I som forældre er eksperter på jeres barn og det kan vi bruge i hverdagen.

Vi orienterer jer dagligt om dagens aktiviteter digitalt og daglig leder udarbejder forældrebreve ca. en gang om måneden.

Mange forældre og vores forældreråd anbefaler at det er en god ide at ringe, komme på besøg og mærke huset, måske inden man vælger for sit barn.