Forældresamarbejde
Et styrket forældresamarbejde er grundstenen i barnets udvikling og trivsel

Selvbetjening
SelvbetjeningsoversigtEvigglad Børnehus
Slåenhaven 12
5240 Odense NØ
63 75 15 35
Åbningstider
Mandag - Fredag 06.15-16.15
Daglig pædagogisk leder
Mikkel Malmgren Laugesen 20217651I Evigglad Børnehus tilstræber vi at være et værdifuldt supplement til hjemmet og ser derfor også forældresamarbejdet som en helt grundlæggende og vigtig faktor, vi kan krydre med en høj grad af faglighed.
Vi ønsker at være et børnehus fyldt med livsglæde, så alle, der træder ind i Evigglad Børnehus føler sig velkommen med en oplevelse af en venlig og god atmosfære, der giver lyst til at hente sig en god kop kaffe.
I Evigglad Børnehus stræber vi efter gode relationer og et godt samarbejde mellem forældre og det pædagogiske personale i huset. Fordi vi ved, at et godt samarbejde mellem forældre og det pædagogiske personale understøtter børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. På den måde sikrer vi også at skabe sammenhæng mellem jeres barns læringsarenaer i dagtilbuddet og hjemmet – og på den måde kan vi sammen skabe gode forudsætninger for jeres barns udvikling og trivsel, som vil komme dem til gavn, når de engang skal videre fra Evigglad igen.
Fra forskning ved vi, at jo mere forældrene involveres i børnenes læring, desto mere udvikler børnene deres kognitive og sociale kompetencer. Derfor ønsker vi også at involvere jer forældre i jeres barns læring. Dette gør vi blandt andet via digital kommunikation på AULA, løs snak i afleverings- og afhentningssituationer, samt de mere strukturerede forældresamtaler, som vi afholder hvert halve år.
Vi stræber efter at forældresamarbejdet er præget af en tillidsbaseret kommunikation, gennem åbenhed, dialog og gensidighed. Og vi stiller os gerne til rådighed for mere dialog og vejledning, såfremt der skulle opstå behov for dette.