Spring til indhold

Pædagogik

Her kan du læse om børnehusets pædagogik.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt
I Odense Kommunes dagtilbud skabes læringsmiljøer af høj kvalitet, gennem hele dagen, for at give dit barn de absolut bedste betingelser for at lære nyt og trives godt. Læringsmiljøet omhandler blandt andet den måde børn og medarbejdere er sammen på, hvilke aktiviteter og lege, børnene har mulighed for at deltage i og de fysiske rammer i Børnehuset.

Vores læringsmiljøer støtter op om børnefællesskaber og trygge relationer mellem børn og medarbejdere. Den aktive leg og børnenes deltagelse er fundamentet for udviklingen af fx sprog og sociale relationer.
De pædagogiske medarbejdere i Planteskolen Børnehus vil målrettet bidrage til at styrke børnenes engagement, fantasi, udvikling og læring gennem leg og aktiviteter, der interesserer børnene.

Børnehusets fysiske rammer har betydning for børnenes aktiviteter, lege og udviklingsmuligheder. Et godt læringsmiljø ude styrker børnenes sundhed, motorik og trivsel. I de indendørs læringsmiljøer er legetøj og kreative materialer placeret i børnehøjde og i legemiljøer, som skaber rum til fordybelse og læring.

I Planteskolen arbejder vi ud fra, at læring foregår gennem hele dagen og i mange forskellige situationer i dagens løb, det er både om morgenen og om eftermiddagen, i de planlagte aktiviteter, i rutinesituationer samt ude og inde.

Vi bruger vi ”Feed forward”, der handler om positivt at forstærke adfærd, der understøtter barnets udvikling, læring og dannelse. Hertil bruger vi både verbal og visuel understøttelse som en rød tråd gennem hele børnehuset.
Vi arbejder systematisk med børnenes sproglige udvikling hver dag, og bruger ”Sprogklars” forskningsbaserede redskaber og materialer i arbejdet med at stimulere og understøtte børenes sprogtilegnelse. Til at dokumentere sprogarbejdet bruger vi ”Sprogvurdering 3 – 6”.
Herudover arbejder vi løbende med ”Fri for Mobberi” og bruger ICDP strategier.

Vi vægter udelivet og er ude hver dag i alt slags vejr, både vuggestuebørn og børnehavebørn.

Vi arbejder hver dag med pædagogisk med at støtte børnene til at udvikle selvhjulpenhed, sociale kompetencer og sproglige kompetencer.