Spring til indhold

Skovspiren Børnehus

Velkommen til Skovspiren Børnehus.

I Skovspiren Børnehus er naturen vores læringsrum, legeplads og fælles afsæt. Vi er en integreret institution med plads til 64 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn fordelt i mindre grupper. Børnehuset er nyetableret og har rummelige lokaler med moderne faciliteter og en stor legeplads – og så er vi omgivet af skøn natur, som vi aktivt bruger i leg og læring.

Vi har temaet NATUR som omdrejningspunkt for hverdagen i Skovspiren. Vi inddrager naturen aktivt i vores pædagogiske arbejde og skaber rammer, hvor børnene lærer om deres omgivelser gennem konkrete erfaringer. Det kan være, når vi planter grøntsager, følger noget, der spirer, undersøger insekter eller klatrer i træer. Vi arbejder også med bæredygtighed i børnehøjde, f.eks. gennem genbrug og kompostering.

Vi har to atriumgårde og en legeplads med fokus på natur og biodiversitet. Legepladsen ligger i forlængelse af et stort, indhegnet skovområde, som vi også kan gå på opdagelse i. Her kan børnene opleve årstidernes skiften og bruge kroppen i både planlagte aktiviteter og fri leg.

I Skovspiren Børnehus skaber vi rammerne for et trygt og inkluderende læringsmiljø, hvor børn gennem leg, udforskning og fællesskab udvikler nysgerrighed, selvværd og respekt. Vi tager udgangspunkt i, at børn er forskellige og har hver deres behov. Vores pædagogiske opgave er at støtte de børn, der i perioder har brug for en ekstra hånd til at styrke deres trivsel og udvikling.

Vi arbejder for, at børnene vokser op med en dyb respekt for naturen, nysgerrighed på verden og tro på egne evner – og ikke mindst oplever sig værdifulde som de små mennesker, de er.

 


Kontaktinformation

Kontaktinformation

Skovspiren Børnehus

Kløvereng 175
5240 Odense NØ
63 75 14 40

Åbningstider

Mandag - Torsdag 06.21-16.30
Fredag 06.21-16.00

Daglig pædagogisk leder

Lene Nygaard