Spring til indhold

Dagligdagen i børnehuset

Her kan du læse om en dag i Planteskolen Børnehus.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt

I Planteskolen Børnehus har vi 4 grupper: Violerne er vores vuggestuegruppe. Bellis, Tusindfryd og Solsikker er vores børnehavegrupper.

 

Dagligdagens opbygning

Kl. 06.15 Planteskolen Børnehus åbner.

 

Kl. 06.15 – 07.30 Vi spiser fælles morgenmad i Solsikkerne.

 

kl. 07.30 til 08.00 kan forældrene smøre et stykke brød, som barnet kan spise på den gruppe, hvor det skal være.

 

Kl. 07.00 til 08.30 åbnes der gradvis flere læringsmiljøer rundt om i huset, i takt med at børn og voksne møder frem.

 

Kl. 09.00 holder vi en kort samling, hvor der snakkes om, hvad der skal ske i løbet af formiddagen og der laves en visuel tavle, så børnene kan følge med, der spises medbragt frugt/formiddagsmad.

 

Kl. ca. 09.30 – 11.00 foregår der forskellige aktiviteter og lege i mindre grupper, i huset, på legepladsen og på ture.

 

Kl. ca. 11.00 spiser vi frokost. Planteskolen Børnehus har frokostordning, hvor børnene præsenteres for en varieret kost.

 

Kl. ca. 11.30 - 13.30 foregår der igen lege og aktiviteter ude og/eller inde. I vuggestuen sover mange børn en lur over middag – nogle sover flere gange om dagen.

 

Kl. 13.30 er der ”Cafe eftermiddagsmad” i børnehaven, hvor børnene tilbydes brød og frugt/grønt. I Vuggestuen tilbydes børnene mad efterhånden som de vågner.

 

Kl. 13.30 – 16.20 (fredag 16.10) fortsætter legene rundt om i læringsmiljøerne ude og inde.

 

Kl. 16.20 lukker Planteskolen børnehus. Om fredagen lukker vi kl. 16.10.

 

Forældresamarbejde

Samarbejdet mellem forældre og børnehus betyder meget for det enkelte barns trivsel, udvikling, læring og dannelse og den gensidige respekt og tillid prioriteres højt i Planteskolen Børnehus.

I Odense Kommune bruger alle kommunale børnehuse AULA som kommunikationsplatform.

Planteskolen Børnehus har et velfungerende forældreråd, som byder alle forældre velkommen til at deltage i rådets drøftelser og aktiviteter.

Børnehuset er også forældrenes hus

- Legepladsen er åben for alle udenfor åbningstiden
- Forældrene er velkomne til at være i huset og deltage
- Forældrenes input og engagement er af stor betydning for barnets trivsel i børnehuset

I løbet af året har vi forskellige arrangementer/traditioner

- Valg til forældreråd
- Påske/Eid traditioner og lege
- Bedsteforældredag
- Sommerfest
- Temadage og motionsløb
- Halloween
- December julehygge