Konkurrencevilkår
Når der afholdes konkurrencer af den ene eller den anden slags, er der altid nogle betingelser og vilkår, man som deltager skal acceptere for at være med i konkurrencen.
Deltager du aktivt i en eller flere af #KysBedreOdenses konkurrencer, accepterer du samtidigt nedenstående betingelser.
- Med mindre andet er tilkendegivet, er deltagelsen gratis, og hver person kan kun deltage én gang. Forsøg på snyd og brug af falsk navn vil medføre udelukkelse fra konkurrencen.
- Konkurrencer har kun til formål at være underholdende og oplysende. Deltagere kan efterfølgende ikke rette krav mod Røg- og Nikotinfrit Odense.
- Præstationer (materialer eller billeder) i forbindelse med deltagelse i en konkurrence er Røg- og Nikotinfrit Odenses ejendom.
- Røg- og Nikotinfrit Odense forbeholder sig ret til at offentliggøre navn på vinderen af en konkurrence på de medier, som Røg- og Nikotinfrit Odense anvender. Dog oplyses kun vindere på konkurrencer med 10 vindere eller færre. Hvis der er flere end 10 vindere i samme konkurrence, forbeholder Røg- og Nikotinfrit Odense sig retten til ikke at offentliggøre dem.
- Præmier, der ikke er afhentet 3 uger efter de er vundet, forbliver Røg- og Nikotinfrit Odenses ejendom.
I forbindelse med afhentning af præmier kan Røg- og Nikotinfrit Odense kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation som studiekort, pas eller kørekort.
- Forsøg på deltagelse i konkurrencen modtaget efter sidste deltagelsesfrist vil ikke komme i betragtning. Det er alene Røg- og Nikotinfrit Odense, der afgør om en tilmelding, er modtaget rettidigt og kan godkendes. I en konkurrence, hvor deltageren efterfølgende skal indgå i en rækkefølge, forbeholder Røg- og Nikotinfrit Odense sig ret til at afgøre, hvilket nummer deltageren skal have.
- Det er deltagerens eget ansvar, at tilmeldingen til konkurrencen kommer rettidigt frem. Røg- og Nikotinfrit Odense kan ikke holdes ansvarlig for problemer med tilmeldingen, hvad enten det sker på internettet, pr. telefon, e-mail, post etc.
- Røg- og Nikotinfrit Odense kan bestemme, at deltagelse i en konkurrence alene kan begrænses til en bestemt form for tilmelding eller i et begrænset fora som f.eks. via Facebook, hjemmeside ect.
- Konkurrencedeltagere accepterer, at Røg- og Nikotinfrit Odense i forbindelse med udtrækning og efterfølgende kontakt må eksponere navnet på vinderen af en konkurrence på Facebook eller andre relevante platforme. Deltagerne accepterer, at ens navn vil kunne blive brugt i forbindelse med promovering, og at dette sker uden nogen som helst form for vederlag.
- Gevinster kan ikke ombyttes til kontanter. En gevinst vil ikke blive udleveret til en vinder i fald, at personen i besiddelse af gevinsten vil overtræde lovgivningen.
- Røg- og Nikotinfrit Odense forbeholder sig ret til at afslutte konkurrencer uden forudgående varsel. Røg- og Nikotinfrit Odenses afgørelse i forbindelse med konkurrencer er endelig.
- Ved deltagelse i en konkurrence eller event hos Røg- og Nikotinfrit Odense accepteres de gældende konkurrencebetingelser samtidig.
Har du spørgsmål vedrørende deltagelse i en konkurrence, afholdt af Røg- og Nikotinfrit Odense, kan du sende os en mail på RNOdense@odense.dk eller ringe til os på telefon 24 43 45 05.