Cigaretter
Cigaretter har eksisteret i flere hundrede år – og mange er gennem årene blevet afhængige af dem.
Det er forskelligt, hvor mange cigaretter den enkelte ryger, og det er individuelt, hvor følsom den enkelte er over for cigaretrøgen, men fakta er, at rygning fortsat er den største sundhedsmæssige udfordring i Danmark, der hvert år koster 15.900 danskere livet. Til sammenligning mister 145 danskere livet i trafikken i 2024.
Tobaksrøg indeholder mere end 7.000 forskellige stoffer og ca. 70 er kræftfremkaldende. Udover at cigaretter er kræftfremkaldende, så er rygning også medvirkende til hjerte-kar-sygdomme og alvorlige lunge- og luftvejssygdomme som KOL.
Men uanset alder, så er det aldrig for sent at stoppe med at ryge. Man vil hurtigt mærke en forskel – på krop, sind og økonomi. Vi ved, at der er fem gange så stor chance for at stoppe med at ryge, hvis du kombinerer stoprådgivning og rygestopmedicin/nikotinerstatning.
Læs mere om unge og voksnes rygevaner her
Læs mere om hvor farligt rygning er
