Snus
”Snus” bruges ofte som en samlebetegnelse for både snus, tyggetobak og nikotinposer.
Nikotinposer (ofte kaldet "snus")
Nikotinposer er røgfrie nikotinprodukter, der sælges i dåser med små nikotinposer. Nikotinposer indeholder nikotin, men ikke tobak. En nikotinpose med 10 mg nikotin svarer i gennemsnit til mængden af nikotin i én cigaret. De små poser placeres under læben, hvorefter nikotinen optages gennem slimhinden i munden. Der optages en større del af nikotinindholdet fra nikotinposen end fra en cigaret. Derfor opnår man typisk et højere niveau af nikotin i blodet, og nikotinniveauet forbliver højt længe.
Fra april 2026 er nikotinposer ulovlige at producere med smag af andet end tobak- og/eller mentolsmag. En lovlig nikotinpose må højst indeholde 9 mg nikotin pr. nikotinpose. På det ulovlige marked ses nikotinposer med meget højere nikotinindhold.
Snus og tyggetobak
Snus og tyggetobak er røgfri tobaksprodukter med nikotin. Poserne placeres under løben, hvorefter nikotin optages gennem slimhinderne i munden. Snus blev i 2016 ulovligt at sælge i hele EU, på nær i Sverige. Trods det er ulovligt, så sker der alligevel salg af produkterne online.
Tyggetobak er lovligt at sælge i Danmark.
Konsekvenser ved brug af snus, tyggetobak og nikotinposer
Udover nikotins skadelige påvirkning af hjernen, ses der konsekvenser i mundslimhinden ved brug af snus, tyggetobak og nikotinposer. Tandkødet trækker sig tilbage, og der kan forekomme blottede tandhalse. Desuden irriteres mundslimhinden, så der dannes en slags hård hud i form af hvidlige, rynkede plamager, der hvor posen placeres.
Læs mere om konsekvenserne ved nikotin her:
Nikotin-og-den-unge-hjerne