Børn og unge bliver påvirket af nikotin
Brug af nikotinprodukter i en ung alder påvirker hjernens udvikling negativt
Nikotin er stærkt afhængighedsskabende, uanset om den kommer fra cigaretter, vapes, snus eller et andet nikotinprodukt.
Den menneskelige hjerne er først færdigudviklet omkring 25-30års alderen – tidlig debut med nikotinprodukter har en negativ indflydelse på hjernen.
Særlig snus, nikotinposer og vapes tiltaler unge mennesker. Fælles for disse produkter er, at de har et meget højt nikotinindhold.
Forskning peger på, at nikotin kan:
- øge børn og unges risiko for angst og depression
- hæmme indlæring- og koncentrationsevne
- have skadelig effekt på udvikling af selvkontrol og evnen til at regulere følelser og impulsivitet
- øge børn og unges risiko for at eksperimentere med andre rusmidler
Nikotin er et giftstof, der kan give lette forgiftningssymptomer som træthed og uoplagthed, hovedpine, svimmelhed, mavesmerter, kvalme og opkastninger, hjertebanken samt koldsved. Mange af forgiftnings- og abstinenssymptomerne forveksles med mistrivsel eller stress.
En af de hyppigste årsager blandt unge til at bruge nikotinprodukter er ”for at slappe af”.
Forskning viser, at nikotinstop vil nedsætte risikoen for stress, depression og angst samt give bedre humør og øget livskvalitet.
I Danmark bruger 32,3% af unge mellem 15-29 år et eller flere nikotinprodukter. Dette kalder på forebyggelse allerede fra grundskolen samt konkrete rådgivningsindsatser, hvor de unge færdes.
Kilde: §RØG, 2025
Her kan du læse mere om Nikotin-og-nikotinprodukter