Spring til indhold

Pædagogik i Afrodite Børnehus

Her kan du læse om børnehusets pædagogik.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt

Hos os er fællesskabet fundamentet for alt, vi gør. Vi tror på, at børn udvikler sig bedst, når de føler sig som en vigtig del af en gruppe – og vi bruger leg, kreativitet, musik og naturen som nøgler til at styrke det fællesskab. Legen er vores vigtigste redskab, men vi giver også plads til at udfolde sig gennem kreative aktiviteter som maling, modellervoks og små byggeprojekter. Når børnene sidder side om side og maler, lærer de ikke kun om farver – de lærer at dele ideer, inspirere hinanden og samarbejde.

 

Musikken har en særlig plads i vores hverdag. Vi synger sammen og danser – ikke for at skabe små musikere, men for at skabe glæde, rytme og samhørighed. Når vi synger i rundkredsen, mærker børnene, at deres stemme betyder noget, og at vi skaber noget smukt sammen. Vores udemiljø er en aktiv del af hverdagen – og vi bruger det hver dag, hele året rundt, i al slags vejr. Her får børnene frisk luft, fysisk aktivitet og mulighed for at udforske naturen, styrke motorikken og opleve verden med alle sanser. Vi bruger nærmiljøet og naturen omkring os til gåture i dagligdagen.

 

Når et barn har brug for ekstra støtte, tilrettelægger vi indsatsen, så det stadig kan være en del af gruppen. Hos os oplever børnene at være en del af fællesskabet:
Her hører jeg til. Her er jeg vigtig. Her er vi sammen.
Vi er et fælles hus og fællesskabet inkluderer også de voksne, dermed sikre vi de bedste forudsætninger for den gode pædagogik omkring børnene.