Spring til indhold

Dagligdagen i Afrodite Børnehus

Her kan du læse om en dag i Afrodite Børnehus.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt

Vi starter dagen stille og roligt. Når børnene kommer, er der tid til leg og nærvær, så alle kan lande i fællesskabet i deres eget tempo. Vi samles og synger en sang og taler om, hvad vi skal opleve sammen i dag – det giver tryghed og en følelse af at høre til.


Formiddagen byder på aktiviteter i mindre grupper. Nogle børn maler, andre laver science eller leger rollelege. Vi arbejder med kreative og musiske aktiviteter, hvor børnene kan udfolde sig og lære gennem leg.


Til frokost samles vi igen. Vi spiser i fællesskab den mad der er tilberedt i køkkenet, mens vi snakker om dagens oplevelser og øver os i at hjælpe hinanden. Over middag på legepladsen får børnene lov til at løbe, cykle, lege fangeleg og udforske naturen sammen.


Hen på eftermiddagen spiser vi et lille måltid, inden dagen langsomt runder af, hvor vi finder rolige aktiviteter frem, læser bøger, så børnene kan lande efter en dag fyldt med leg, læring og fællesskab.