Spring til indhold

Pædagogik i Louisegården Børnehus

Her kan du læse om børnehusets pædagogik.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt

Vi tilbyder børnene: Faste trygge rammer i hverdagen, forudsigelighed og genkendelighed.
Vi er bevidste om: At måden vi tænker om barnet er med til at skabe barnets virkelighed. Vi ser barnets personlighed, kompetencer og potentiale for barnets samlede udvikling.
Vi planlægger aktiviteter: Vi tilrettelægger aktiviteter ud fra børnegruppens behov og interesser.
Vi giver plads til at børnene kan lege sammen: Her er de voksne på sidelinjen og guider og er i dialog med børnene efter behov.
Vi sikrer muligheden for at alle børn kan udvikle relationer: Vi samler børnene i aldersopdelte aktivitets-grupper på tværs af stuerne flere gange om ugen.
Vi har bevidst valgt: At børnene på grund-stuen, ”sommerfuglene” og ”alferne” skal være fra 2.10 – 5-6 år, så de herved får oplevelsen af at være en del af en aldersintegreret børnegruppe med mulighed for, at de store kan være forbilleder for de små og de små kan lære af de større børn. Fællesskabet på tværs af aldre styrkes.
Vi sikrer at alle børn får mulighed for at føle sig som en betydningsfuld del af fællesskaber: Vi sætter barnets personlighed, kompetencer og ressourcer i fokus og sætter rammer for at barnet kan udtrykke og udfolde sig i fællesskaber.

Pædagogiske fokuspunkter i hverdagens fællesskaber:
- Børnenes dannelse
- Deltagelsesmuligheder
- Barnets og børnegruppens nærmeste zone for udvikling
- Sprog og kommunikation
- Leg
- Krop og bevægelse, herunder løb, cykelleg, yoga og mindfulness
- Højtlæsning og dialogisk læsning
- Musik og sang
- Udeliv, herunder inddragelse af naturens elementer
- Spil
- Kreative aktiviteter