Spring til indhold

Globehuset Børnehus rammer

Beskrivelse af børnehusets indretning og udendørs rammer.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt
Kontaktinformation

Børnehuset Globehuset

Helgavej 32
5230 Odense M
63 75 51 32

Åbningstider

Mandag 06.45-17.00
Tirsdag - Fredag 06.45-16.45

Daglig pædagogisk leder

Mette Sloth
Vores hus er kendetegnet ved en hjemlig og hyggelig atmosfære og indretning. Vi prioriterer bevidst de hjemlige rammer, da vi mener, at de er med til at understøtte barnets oplevelse af tryghed og tillid til den nye verden, med nye centrale omsorgspersoner væk fra mor og far. 
Voksne og børn er fordelt på tre grupper; sol-, måne- og stjernegruppen. Vi har aldersblandede grupper da vi tror på, at det er godt for børn, at kunne spejle sig i jævnaldrende samtidig med, at der er mulighed for at kunne give og tage imod hjælp og læring af ældre/yngre børn, samt skabe relationer og venskaber på tværs af alder og køn. 

Vi arbejder på, at skabe spændende og inspirerende læringsmiljøer for alle børn, og vores indretning er derfor under løbende udvikling. Vi har indrettet de tre grupperum sådan, at de giver adgang til forskellige legemuligheder. Vi har et motorikrum på vores førstesal, som vi både bruger til de vilde lege, store konstruktionslege samt til fordybelse.
Vi prioriterer, at komme ud hverdag og gerne i vores fantastiske have hvor vi leger, plukker æbler, spiser solbær, snakker med naboens kat m.m. Derudover tager vi ofte på tur i vores ladcykler eller klapvogne, hvor vi er rundt i lokalområdet og opleve stort og småt.