Spring til indhold

Hunderup Børnehus rammer

Beskrivelse af børnehusets indretning og udendørs rammer.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt

Vores hus rummer mange børn og derfor mange funktioner. Der er fire grupperum med små knaster og tilhørende garderober samt vådrum, hvor dit barns regntøj, flyverdragt mm. kan overnatte. Vi har også et stort rum med god gulvplads til konstruktionslege samt en stor tumler til fysisk udfoldelse mm.

 

Vores fælles flyder-sofa invitere til afslapning med bøger fra vores biblioteket, som I også kan låne med hjem til højtlæsning. Vi har mange væghængte borde, så der er god plads til at lege på gulvene. Til de yngste børnehavebørn er der indrettet et køjerum, hvor de kan få sig en middagslur. Køkkenet er en naturlig del af huset, hvor børn dagligt giver madmor en hånd og en snak over køkkenbordet.

 

Kort sagt er der ro og rum til nærvær, fordybelse, leg og læring ud i alle de kroge børn finder interessante.

 

Vores udendørs legeplads er kæmpe stor med gamle træer dit barn kan klatre i, buske, tunneller og kroge at lege hemmelige lege i, egen kælkebakke, bålplads og om sommeren højt græs med mange insekter. Legehuse, sandkasser, gynger, dyr osv. er lavet i træ. Vi prioriterer udelivet hvor der er højt til himlen og god plads.

 

Samlet set bestræber os på, at vores fysiske rammer tilbyder alle børn mulighed for deltagelse i små og store meningsgivende fællesskaber ud fra deres egne initiativer eller voksen strukturerede tilbud.