Spring til indhold

Pædagogik i Solskrænten Børnehus

Her kan du læse om børnehusets pædagogik.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt

 

Vores pædagogik er bygget op om en anerkendende og inkluderende tilgang til det enkelte barn, da barnet udvikles bedst i samspil med mennesker i et anerkendende og inkluderende miljø med nærværende, omsorgsfulde og engagerede voksne, der tager udgangspunkt i, hvor barnet udviklingsmæssigt og følelsesmæssigt befinder sig. Alle skal føle sig set, hørt og forstået.

Vi bruger ICD-redskaber og vores værdigrundlag, som tilsammen er med til at opnå bedst mulig trivsel for alle gennem udviklingsstøtte, nærvær, sociale relationer samt styrke den enkeltes selvværd. Alle skal føle / opleve sig set, hørt, forstået, anerkendt og respekteret. Vi arbejder samtidig med Mindfulness.

Formålet er at skabe en anerkendende og udviklingsstøttende kommunikation mellem børn og voksne.

Vores værdigrundlag bygger på et inkluderende menneskesyn. Vi er nysgerrige på hinandens potentialer og ressourcer, og vi forventer, samt giver plads til, at de kommer i spil for at udvikle på det fællesskab, hvori vi deltager.

Vi vil styrke børnenes karakterdannelse og robusthed. Gøre børnene selvstændige og selv tage ansvar.

Børnene skal udfordres og klædes på til at tackle den komplekse verden, de lever i. De skal vokse op med respekt for hinandens forskelligheder og det, de hver især bidrager med, for at blive demokratiske samfundsborgere.

- Vi laver individuelle handleplaner for hvert enkelt barn
- Vi arbejder fokuseret med relationer og fællesskaber, som sikrer børnenes trivsel, læring og udvikling
- Vi arbejder i differentierede læringsmiljøer der tilgodeser alle børn
- Vi voksne ser bag om barnets handlinger og vi er konstant nysgerrige på barnets hensigter
- Vi er engagerede, nærværende og fagligt kompetente voksne
- Vi ser forskellighed som en styrke og inspiration til udvikling og læring for den enkelte