Spring til indhold

Om Bolbro-Højstrup

Her kan du læse om Børneinstitution Bolbro-Højstrup.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt

Børneinstitution Bolbro – Højstrup er beliggende i den nordvestlige del af Odense og består af 9 børnehuse som strækker sig geografisk fra Ruggårdsvej, gennem Bolbro og yderst til Højstrup

Institutionen består af meget forskellige børnehuse, fra små hyggelige børnehaver, rene vuggestuer, til større integrerede huse. Fælles kendetegn for Institution Bolbro – Højstrup er dog et højt fagligt niveau og en sammentømret personale-  og ledergruppe, med stor tradition for samarbejde på tværs af husene. 

Institution Bolbro – Højstrup har et fælles motto som hviler på vores værdier om:
ansvar, mod, anerkendelse, forskellighed som ressource og at udvikle barnets fulde potentiale.

”Det har jeg ikke prøvet før – så det kan jeg sikkert godt”. Pipi Langstrømpe

Det betyder blandt andet at vi arbejder med den faglige kerneværdi Social Mobilitet som mål i alle vores aktiviteter. 

I Institution Bolbro – Højstrup er der højt til loft og plads til luft under vingerne. 

Institutionen leverer primært børn til Provstegårdskole, med hvem vi har et stærkt overleveringssamarbejde. Vi levere og samarbejder desuden med:

- Pårup
- Tarup
- Næsby
- Vestre 
- Åløkke 
- Privat- og Friskoler

Skulle du være interesseret i en plads i vores område, anbefaler vi at du retter en henvendelse til den daglige leder i det aktuelle hus. Vi viser meget gerne vores huse frem og tager en snak med jer forældre.