KFUM Børnehus rammer
Beskrivelse af børnehusets indretning og udendørs rammer.
Selvbetjening
SelvbetjeningsoversigtKFUM Børnehus
Christmas Møllers Vej 21
5200 Odense V
63 75 69 30
Åbningstider
Mandag 06.30-16.45
Tirsdag - Fredag 06.30-16.30
Daglig pædagogisk leder
Cecilie Johanne Larsen 23 47 66 53I børnehuset vægter vi at skabe trygge rammer for børn og forælde. Alle skal føle sig velkomne i vores børnehus. Vi arbejder fra hjerterum og stjernestund, for at børn skal føle sig betydningsfulde og en del af fællesskabet, både i store og små fællesskaber. Vi skaber deltagelsesmuligheder, som tilrettelægges efter børn og børnegruppe. Børnegrupperne skifter og derfor vægter vi i børnehuset en stærk evalueringskultur, grundet at to børnegrupper eller børn ikke er ens. Børns trivsel har en stor værdi, grundet at et barns trivsel er et fundament for barnets udvikling og dannelse i barnets første leveår.
Vores børnehus har god plads på de enkelte stuer, der byder på forskellige læringsrum og aktiviteter. Vi bruger pladsen til guidede og understøttede lege, kreative aktiviteter, sproglig udvikling, spisning i større eller mindre fællesskaber, samt fysiske aktiviteter.
Legepladsen ligger rundt om huset, som byder på mange forskellige muligheder, for aktiviteter for alle børn. Legepladsen bliver brugt hver dag i store dele af dagen, det er også et fundament for at være certificeret grønne spirer, som vi er og har været i mange år. Vi vægter på den baggrund udelivet og naturen højt.
Vuggestuens legeplads er adskilt fra børnehavens legeplads med en låge.
Legepladsen indeholder bl.a. fodboldbane, gynger, scene, klatrestativ, bålhytte mm.
Vi besøger ofte vores nærområder til fods, vi har ikke langt til skov eller grønne områder.
Vi har vores egen gymnastiksal, med gode muligheder for fysisk og motorisk leg, med mange redskaber som gynger, klatrevæg og motorik-madrasser, som både vuggestue og børnehave har stor glæde af i de daglige aktiviteter