Spring til indhold

Hjertegården Børnehus rammer

Beskrivelse af børnehusets indretning og udendørs rammer.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt

Børnehuset har 46 pladser, hvoraf 4 er ressourcepladser, til børn med særlige udfordringer som er visiteret hertil. Dette betyder også, at vi har en højere personalenormering end et almindeligt børnehus.

 

Børnehusets hjerte er det store fællesrum i midten, som både børnehave og vuggestue benytter sig af. Udenom ligger forskellige grupperum, de 3 største er Stjernen, Månen og Solen. Børnehaven råder over Stjernen og Månen, og vuggestuen befinder sig på Solen. 

 

Vi tilstræber at gøre de fysiske rammer indbydende, og har indrettet dem så der befinder sig mange ting i børnehøjde, så børnene kan være så selvhjulpne som muligt. Derudover rummer huset flere små rum, samt depoter med legetøj, spil og kreative ting som kan tages frem af personalet.

 

Vi tilstræber at der er ro til leg, aktiviteter, samtaler og måltider, og fordeler os derfor altid ud i hele huset, så der er plads omkring børnene.

Rundt omkring børnehuset har vi en legeplads med mange små kroge og hyggelige legemiljøer.

 

Derudover benytter vi os meget af mulighederne i lokalmiljøet, og går ofte på tur ved Langesøstien, Åløkkeskoven, Atletikstadion og de lokale legepladser.

 

Børnehuset har sammen med de andre 8 børnehuse i institution Bolbro-Højstrup 2 minibusser, som vi ligeledes benytter os af, så vi kan køre ture med mindre grupper af børn og komme ud til skov og strand.