Forældresamarbejde
Vi ved at, de bedste resultater for barnet skabes, når forældrene er aktive medspillere og samarbejdet er ligeværdigt, det kræver åben og tillidsfuld dialog.
Som forældre til et barn i Stjerneskud Børnehus, er I velkomne til at bidrage aktivt i hverdagen. Vi ønsker at I som forældre oplever Jer som en del af huset.
I Stjerneskud Børnehus prioriterer vi det styrkede forældresamarbejde. Vi bestræber os på, at inddrage Jer i mange af de begivenheder eller tiltag som vi finder interessante eller nødvendige i Børnehuset. Vi har et aktivt forældreråd, som gerne stiller sig til rådighed og byder ind med spændende tiltag i Børnehuset.
I Børnehuset arbejdes der med tidlig indsats. Børn er ikke ens og kræver forskellige professionelle og forskellige sammenhænge for at mestre deres vej i livet. De fleste børn trives og udvikler sig inden for den ramme, der omgiver dem i familien, dagtilbud, skole og fritidsliv. Det er afgørende, at de børn, der har brug for hjælp, får den så tidligt som muligt og i en sammenhæng, der passer til deres behov.
Kontaktinformation
Stjerneskud Børnehus
Kløvereng 173
5240 Odense NØ
63 75 13 60
Åbningstider
Mandag - Torsdag 06.30-16.30
Fredag 06.30-16.00