Bruger dit barn nikotinprodukter?

Spring til indhold

Bruger dit barn nikotinprodukter?

Er du bekymret for, om dit barn bruger nikotinprodukter? Eller ved du, at dit barn er begyndt at bruge nikotinprodukter?

Uanset hvad, så kan det føles overvældende. Måske bliver du vred, skuffet eller ked af det, fordi dit barn eller ung har taget et valg, som du ikke havde forventet af dem. Det er en helt normal reaktion – du gør det rigtige ved at søge viden.

Uanset hvor du er i processen, så er du altid velkommen til at ringe til os og få gratis råd, hjælp og vejledning til, hvordan du kan gribe situationen an.

Du behøver ikke at være ekspert, men det kan være en god idé, at du får viden om nikotin og nikotinafhængighed, før du starter dialogen.

Når den værste overvældelse har lagt sig, skal du tage en snak med dit barn. Det er vigtigt at gå til dialogen med ro, ærlighed og empati.
Find et godt sted og tidspunkt. Fortæl ærligt om din bekymring, vær nysgerrig og stil åbne spørgsmål. Husk at lytte aktivt til dit barns oplevelse uden at afbryde.

Undersøgelser viser, at mange unge, der er faldet i nikotinfælden, ønsker at blive nikotinfri – for mange kan vejen til nikotinfrihed desværre være uoverskuelig, og det er lettere at blive i nikotinvanerne end at bryde dem. Det er vores erfaring, at langt de fleste børn og unge faktisk gerne vil have deres forældres hjælp og støtte. Din tilgang kan få stor betydning for dit barns motivation og mod til at tage imod hjælp.

Fortæl dit barn, at du vil hjælpe, og at I sammen kan søge hjælp.

Vær tydelig i forhold til, hvad du forventer – og at du vil følge op på en fælles plan.

Ring til os og book et møde, så hjælper vi jer med en fælles, videre plan.

Kontakt os