Pårørendegruppe 30+ år

Pårørendegrupper - et trygt fællesskab for dig
Som pårørende kan det være en stor hjælp at møde andre, der forstår din situation. Vores pårørendegrupper er for dig, der er 30+ og er pårørende til en voksen med psykiske, fysiske og/eller sociale udfordringer. Her kan du dele erfaringer, sorger og glæder i et netværk med ligestillede. Du får inspiration og små redskaber, der kan gøre hverdagen lettere.
Tilmelding er nødvendig.
Er du mellem 18 og 30 år? Så henviser vi til vores unggruppe, som er målrettet unge pårørende.
Aktuelle eller kommende gruppeforløb:
Eftermiddagsgruppe vinter 2027:
- Forløbet er 8 gange med opstart d.12. januar og slutter d. 9. marts.
- Dato & tid: Hver tirsdag kl.16.00-18.00 (ingen mødedag i uge 7)
- Mødested: Ørbækvej 100 (indgang A), 5220 Odense SØ.
Bemærk: Hoveddøren låses kl.16, så kom gerne lidt inden.
Om grupperne:
Grupperne er gratis, ledes af vores pårørenderådgivere og består af op til 12 deltagere. Efter forløbet er afsluttet mødes vi igen til opfølgning.
Hvad kan du forvente?
Vi arbejder med temaer som egenomsorg, grænser, roller, ventesorg og de svære følelser som skyld, vrede og afmagt. Hvert møde indledes og afsluttes med en runde, hvor alle får mulighed for at dele, hvad der fylder.
Tilmelding og spørgsmål
For spørgsmål og tilmelding kontakt Pårørenderådgivningen på
- Tlf.: 63 75 75 70
- Mail: paaroerende.aehf@odense.dk