Spring til indhold

Jeg er blevet trukket i min pension, men hvordan ser jeg, hvilken periode trækket omhandler?

Du bliver trukket for madservice en måned bagud. Her kan du se, hvilken måned trækket dækker.

I starten af måneden opgør vi, hvad der er blevet leveret i måneden før. Vi trækker beløbet derefter ved den førstkommende pensionsudbetaling. Det betyder eksempelvis, at mad, der er leveret i januar trækkes i pension den 28. februar.

 

I tabellen nedenfor kan du se, hvornår betalingen trækkes for hele året .Her kan du se, at du eksempelvis bliver trukket i pension den 28. februar for den mad, som du har fået leveret i januar. 

 

 

Oversigt over hvornår betaling for madservice trækkes i pension.

Mad leveret i:

Dato, hvor betalingen trækkes fra din pension:

 Januar

28. februar
 Februar 31. marts
 Marts

30. april

 April 31. maj
 Maj 30. juni
 Juni

31. juli

 Juli

31. august

 August 30. september
 September 31. oktober
 Oktober 30. november
 November 31. december
 December 31. januar

 

Du vil modtage en betalingsmeddelelse om, at vi trækker betalingen via din pension

Cirka 10 dage før pensionsudbetalingen, vil du modtage en Betalingsmeddelelse fra Odense Kommune i din digitale postkasse, hvor du kan se, hvad der bliver trukket. Betalingsmeddelelsen kan også inkludere andre serviceydelser fra kommunen.

 

Hvis du er fritaget for digital post, vil du modtage brevet via almindelig post, og det kan derfor være forsinket.