Spring til indhold

Anne og Henning

Anne og Henning fortæller om deres erfaringer med at være plejeforældre.

For os er det rigtig givende at være plejefamilie. Vi har snart været plejefamilie i 12 år, og det er stadig noget vi brænder for. Vi startede ud med at have aflastningsbørn og sidenhen fuldtidsbørn. Det var en god ide for os, at starte med børn i aflastning. På den måde blev vi kendt med hele systemet, omkring det at passe på andres børn. 
 
Vi lærte hurtigt at alting ikke kan klares med: ”varm kakao & boller og en masse omsorg” - en illusion mange nok går med? Med aflastningsbørn får man også afprøvet ens rummelighed og de evt. biologiske børn får prøvet hvad det vil sige, at skulle dele ens forældre med et andet barn. Det at være plejefamilie er et familieprojekt, som kræver meget af alle i hjemmet. Derfor synes vi også det er vigtigt, at hele familien kan rumme det og være i det. Fordi det er i ens eget hjem det foregår.
 
Når man bliver plejefamilie åbner man sit hjem for en masse mennesker: 
  • Sagsbehandlere
  • Terapeuter
  • Konsulenter
  • Forældre/søskende
  • Der afholdes møder, der er samvær mv. 
 
Det er bestemt ikke negativt, men det er stadig en faktor som bør komme med i ens overvejelser.  Det er ikke kun ens hjem man åbner, som plejefamilie – det er også ens hjerte. Lige så stille komme disse børn ind under huden på os og vi kommer til at elske dem, som vore egne børn og vi skal kunne slippe dem, som var det naboens børn.
 
Som plejeforældre er det vigtigt, at have et godt ægteskab/parforhold. Det er vigtigt, at kende ens stærke og svage sider og kunne erkende og bede om hjælp når det er nødvendigt. 
 
Vi har gennem tiden taget imod mange tilbud om kurser og temadage. Dette har været vigtigt for os, både for at være klædt godt på til de opgaver vi bliver stillet og for at udvikle os og lærer nyt hele tiden. Vi deltager i en supervisionsgruppe – sammen med andre plejefamilier. Dette prioriterer vi højt, da vi her er sammen med familie med samme problemstillinger og kan få både faglig og personlig sparring. Det har været positivt for os, at kunne drøfte dilemmaer og have ens problemstillinger set på med andre øjne. Vi står jo følelsesmæssigt midt i dilemmaet og kan nogle gange miste overblikket – derfor giver supervisionen os overblikket og den professionelle tilgang tilbage. 
 
Mange udenforstående har den opfattelse - ”at vi bare går hjemme og hygger os.” Det er helt forkert – man er nemlig plejefamilie døgnet rundt. Men vi er rigtig glade for at være plejefamilie.
 
En glad plejemor & plejefar.
 
(Navne er ændret for at tage hensyn til plejefamilien og plejebørnenes privatliv)