Overvejelser før I beslutter jer
Beslutningen om at blive plejefamilie, vil påvirke jeres liv på mange måder, da jeres familieliv vil være jeres grundlæggende arbejdsredskab.
Du og din familie skal være klar over, at I alle vil blive involveret i plejebarnet, som muligvis kun er til låns. I kan risikere, at der opstår jalousiproblemer mellem jeres egne børn og plejebarnet.
At have et barn i pleje er en 24-timers opgave, hvor jeres værdinormer og holdninger vil kunne blive sat på prøve, da plejebarnet kan komme fra et miljø med andre holdninger og normer.