Legestuen Cirkeline
I legestuen Cirkeline bliver dit barn en del af et større fællesskab med flere børn og voksne.
Et trygt og udviklende fællesskab
I legestuen Cirkeline bliver dit barn en del af et større fællesskab med flere børn og voksne. Det giver mulighed for nye venskaber, spændende lege og sociale erfaringer.
Spændende omgivelser og gode udfoldelsesmuligheder
Legestuen ligger i lokaler, som er tilknyttet Hjallesehallen. Den er indrettet i læringsmiljøer, som tilgodeser leg og fordybelse for både den lille og store børnegruppe og børn i forskellige aldre.
Legepladsen er ligeledes inddelt i små læringsmiljøer. Der er god plads til leg, hvor kroppen bliver udfordret og brugt motorisk.
Praktisk information
Legestuegruppen mødes i legestuen hver 14. dag. Du skal i den forbindelse selv aflevere og hente dit barn i legestuen. For at få dagen til at hænge sammen, møder dagplejerne ind på forskellige tidspunkter.
Når dit barn er i legestue, skal du selv sørge for at medbringe barnevogn, skiftetøj og bleer med videre, som dit barn kan få brug for i løbet af dagen. Der tilbydes mad i legestuen, på samme vis, som i det faste dagplejehjem.
Legestuen Cirkeline er beliggende på adressen:
Solbærvej 5
5260 Odense