Spring til indhold

Ejerslykke Børnehave Børnehus rammer

Beskrivelse af børnehusets indretning og udendørs rammer.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt

Ejerslykke Børnehave har mange forskellige typer af lege- og læringsrum. Vi tilpasser vores pædagogiske tilbud til den aktuelle børnegruppe i et socialt inkluderende miljø. 

Stillestuen

Børnene starter på Stillestuen, hvor vi har særlig fokus på tryghed, tillid og det at lære at gå i børnehave. Når de er trygge her, fortsætter de ind i en af de andre grupper - enten på Storstuen eller på Den store legeplads.

Storstuen

Storstuen er indrettet som et stort rum, men med en skydedør, så der er mulighed for at dele børnene op i to grupper.

Den store legeplads

Vi er så heldige at have en udflytterbørnehave. Den ligger på Carl Blochs vej 37, ca. 200 meter fra børnehaven. På den store legeplads er der ligeledes et nyrenoveret hus med forskellige spændende læringsrum, køkken-alrum, garderober og badeværelser.  Der er hver dag en gruppe børn og voksne på Den store legeplads. 

Legepladsen

Udover Den store legeplads har vi ved hovedhuset en lille, hyggelig og overskuelig legeplads, som har alt, hvad en legeplads skal byde på af gynger, rutsjebane, klatrestativ, stor sandkasse med små huse, hængekøje, bålsted, cykelbane og stort fliseområde med solsejl over, som om sommeren flittigt bruges til at tage indendørsleg med udendørs f.eks. leg med legoklodser, læse historier, tegne, lege med modellervoks, lege sanglege m.m. 

Frokostordning

Vi har frokostordning i Ejerslykke Børnehave. Vi tilbyder hver dag en veltilberedt frokost, og som et særligt tilbud serverer vi også eftermiddagsmad for børnene.