Spring til indhold

Er du blevet hacket?

Forbrugerrådet TÆNK har syv gode råd til, hvad du gør, hvis din mail eller Facebook er blevet hacket

1. Skift adgangskode 

Stop hackeren i at logge på ved hurtigst muligt at skifte adgangskoden til den konto, der er blevet hacket. Du bør desuden svare 'nej', når din browser spørger, om den skal gemme din adgangskode. Det er med til at gøre det sværere for hackeren.

 

Få gode råd til at lave en sikker adgangskode

 

2. Få kontrol over din konto

Blokeret adgang til din konto betyder, at hackeren har ændret adgangskoden, så du er blevet låst ude.

 

Stort set alle tjenester har guides til, hvordan du får kontrollen tilbage, så følg disse vejledninger. Fremgangsmåden er den samme, som hvis du havde glemt din adgangskode.

 

3. Tjek om dine mails sendes videre

Hackeren kan bede din mail om at videresende al post til en anden adresse. Dette sker også, selvom du har ændret adgangskoden. Tjek derfor, om dine indstillinger er sat til at videresende mails.

 

4. Scan computeren med antivirusprogram

Mens hackeren har haft adgang til din konto, kan vedkommende have installeret virus. Scan derfor din computer med et opdateret virusprogram.

 

I de værste tilfælde kan virussen kun fjernes ved at geninstallere dit styresystem, f.eks. Windows. Hvis det bliver nødvendigt, så husk at lave en kopi af alle dine dokumenter og billeder, før du gendanner computeren.

 

5. Slå to-trins-login til

Sikkerheden på din mail eller Facebook bliver væsentlig højere, hvis du slår to-trins-login til i indstillinger. To-trins-login betyder, at du skal gøre to ting for at logge ind.

 

Typisk tilknytter du din mobiltelefon til kontoen, og første gang, du logger på via en ny computer, sendes der en adgangskode til din mobil, som skal indtastes.

 

På borger.dk kan du læse mere om, hvordan du slår to-trins-login til

 

6. Skift adgangskode på dine brugerprofiler

Mange har det samme kodeord til mange forskellige tjenester så som mail, Facebook, Spotify og Netflix.

 

Hvis det også gælder dig, så skift adgangskoden på alle dine brugerprofiler, da de ellers også er åbne for hackeren.

7. Vær opmærksom

Uregelmæssigheder i tiden efter, at din konto er blev hacket, bør fange din opmærksomhed. Hackeren kan have opsnuset oplysninger om f.eks. kreditkort eller CPR-nummer, så sker der noget, der undrer dig, så følg op på det.

 

Læs mere ved Forbrugerrådet Tænk

 

Lær at gennemskue fupmails