Spring til indhold

Tryghedscirklen

Her på siden kan du læse om Tryghedscirklen, som er et gruppeforløb til forældre med børn i alderen 8 måneder til 6 år.

Tryghedscirklen illustreret

Alle forældre ønsker at give deres børn tryghed, men vil samtidig opleve, at forældrerollen til tider er udfordrende.

Tryghedscirklen er udviklet med udgangspunkt i den nyeste viden om tilknytning, og giver dig som forælder et “vejkort” til at forstå barnets behov og adfærd.

 

Vi arbejder med metoder til, hvordan man som forælder kan forsøge at imødekomme barnets behov.

 

Med Tryghedscirklen får du værktøjer til at være en kærlig og støttende forælder. Her handler det om at skabe en tryg og omsorgsfuld hverdag for dit barn, uden at stræbe efter perfektion.

  • Du videreudvikler relationen til dit barn
  • Du bliver klogere på forældrerollen og herunder egne følelsers betydning
  • Du får indsigt i hvilke behov dit barn udtrykker med sin adfærd

 

Forudsætninger for deltagelse er, at:

  • du mestrer det danske sprog
  • du er forælder til et barn i alderen 8 mdr. – 6 år, og har en aktiv rolle i barnets hverdag (fuld til eller deltid)
  • du ønsker at reflektere over egne reaktioner og triggere
  • du er motiveret for at arbejde refleksivt i gruppen
  • du ikke aktuelt er i en følelsesmæssig krise, har svær psykisk sygdom eller misbrugsproblemer

 

Hvordan foregår det?

Forløbet strækker sig over 8 uger, og er af 2 timers varighed pr. gang.

 

Mødegangene bygger ovenpå hinanden, derfor er stabilt fremmøde vigtigt.

 

Forløbet varetages af småbørnspsykologer og sundhedsplejersker.

 

Man kan deltage som par eller alene som forældre, det er uden børn, men vi opfordrer til at begge forældre deltager, hvis det er muligt.

Der er plads til op til 10 personer på et hold.

 

Mødegangene er i Sundhedshuset Syd, Olfert Fischers vej 15.

 

Holdplan 2026

Hold 1
Uge 3-11. Hver mandag kl. 12.30-14.30.

 

Hold 2 - OBS: Holdet er fyldt op
Uge 16 og 18-24. Hver tirsdag kl. 15.00-17.00.

 

Hold 3
Uge 34-41. Hver torsdag kl. 9.00-11.00.

Hold 4 - OBS: Holdet er fyldt op
Uge 43-50. Hver fredag kl. 12.30-14.30.

 

Holdplan 2027

Hold 1
Uge 2-10. Hver tirsdag kl. 9.00-11.00 (Vinterferie uge 7)

Hold 2
Uge 8-16. Hver torsdag kl 12.30-14.30 (Påskeferie uge12 )

Hold 3
Uge 14-22 Hver mandag kl 14.00-16.00 (Ingen mødedag pinsedag uge 20)

Hold 4
Uge 33-40. Hver mandag kl 12.30 -14.30

Hold 5
Uge 38-46. Hver fredag kl 9.00-11.00 (Efterårsferie uge 42)

 

Hvordan kan jeg deltage?

Du kan blive henvist til tilbuddet via din sundhedsplejerske, familiebehandler eller småbørnpsykolog.

Du kan også tilmelde dig uden en henvisning ved at klikke her.

Hvis du er fagperson, kan du henvise ved at klikke her. 

Ved tilmelding vil du blive bedt om at forholde dig til, om du har mulighed for at deltage på et eller flere af de planlagte forløb. Hvis du er forhindret i dette, vil du blive skrevet på en venteliste, og så vil du blive kontaktet, når holdene for næste år er fastlagt.

Er du i tvivl om, hvorvidt forløbet er noget for dig, kan du tage fat i din sundhedsplejerske eller småbørn psykolog, som er tilknyttet dit barns dagtilbud. De kan fortælle mere om det.

 

Du kan finde kontaktoplysninger på din sundhedsplejerske her.