Gruppeforløb til for tidligt fødte
I Odense kommune tilbydes gruppeforløb til forældre med børn født før uge 37.
På forløbet møder du tre erfarne sundhedsplejersker, som er tovholdere for gruppeforløbet, der strækker sig over 4 mødegange på 1,5 time.
Gruppeforløbet til forældre med for tidligt fødte skal blandt andet være med til at skabe et netværk for jer forældre.
Der vil blive mulighed for at tale om glæder, sorger og udveksle erfaringer. Vi tager altid udgangspunkt i gruppens ønsker og behov.
Emnerne kunne udover graviditeten, fødslen og indlæggelsen, være:
- Glæder & udfordringer
- Sorg, tab & skyldfølelse
- Mad
- Søvn
- Barnets udvikling
- Familiens trivsel (inkl. søskende)
Mere info og tilmelding kan fås via egen sundhedsplejerske.