Spring til indhold

Gruppeforløb for unge

Er du 18-29 år og pårørende til én med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer? Det kan fx være, du har en forælder, ven, søskende eller roomie, der har det svært.

Eftermiddagsgruppen for dig, der er 18-29 år, starter d. 27. februar 2024

 

Du kan deltage gratis i vores gruppeforløb for unge i alderen 18-29 år hos Pårørenderådgivningen i Odense.

 

Her kan du få hjælp til at håndtere hverdagen som pårørende – og møde andre, der står i en lignende situation som dig.

Du er velkommen – uanset om du er pårørende til én med en psykisk eller fysisk sygdom, et handicap, et misbrug eller anden udfordring i livet.

Forløbet starter med et introduktionsmøde d. 27. februar 2024 kl. 16.30-17.15. Introduktionsmødet skal klæde dig godt på til selve forløbet. 

Vi mødes otte gange hver anden tirsdag kl. 16.30-18.30. Første gruppemøde er d. 12. marts 2024. Vi holder til i PHØNIX på Schacksgade 39, 5000 Odense C.

Der er et begrænset antal pladser. Så tilmeld dig hurtigst muligt for at sikre dig en plads.
Frist for tilmelding er d. 23. februar 2024. 

 

Hvis du ikke har mulighed for at deltage, så ring og få en snak med os.
Vi kan være behjælpelige med at rådgive om andre muligheder.
Vi opretter også gerne løbende forløb, når der er deltagere nok til at danne en pårørendegruppe.

 

Tilmeld dig her

Ring til os på 63 75 75 70, hvis du vil tilmelde dig et gruppeforløb, eller hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan støtte dig i din rolle som pårørende.

Du skal være bosiddende i Odense Kommune, men det har ingen betydning, hvor din nærtstående bor.