Spring til indhold

Job & Vejledning

Drømmer du om at få et skånejob?

OM JOB OG VEJLEDNING

Job og Vejledning er en del af Odense Værkstederne. Odense Værkstederne er Odense Kommunes beskæftigelsestilbud til borgere med funktionsnedsættelse.

I Job og Vejledning er vi fire jobvejledere, der alle er pædagogisk uddannet.
Vi hjælper de borgere, der har en drøm om at få et skånejob.
Nogen drømmer om at arbejde på et lager, andre drømmer om at arbejde på et plejehjem, tankstation, Netto, Ikea, Rema 1000 eller noget helt andet. Det handler om DIN drøm.

 

PRAKTIKFORLØBET

Du starter i praktik i 3 måneder, hvor både du og arbejdsgiveren skal finde ud af, om arbejdsopgaverne er de rigtige for dig. Din jobvejleder kommer forbi flere gange i løbet af din praktik for at se og høre, hvordan det går.

Inden praktikken slutter, holder du et møde sammen med din jobvejleder og arbejdsgiver. Her snakker I om, hvordan praktikken er gået, om du ønsker at blive ansat, og om arbejdsgiveren ønsker at ansætte dig.

 

JOBVEJLEDEREN

Den enkelte jobvejleder har et tæt samarbejde med både dig og din arbejdsgiver og når du er blevet ansat, har du stadig kontakt til din jobvejleder, som løbende kommer forbi for at se og høre, hvordan det går.

Hvis der opstår udfordringer på din arbejdsplads, har du altid mulighed for at ringe til din jobvejleder, som vil støtte og hjælpe dig, enten via en telefonsamtale eller ved at jobvejlederen kommer ud på din arbejdsplads og hjælper med at få løst problemet.

 

JOBCAFE & JOBKLUB

Hver anden torsdag kl.16-18 er der mulighed for at deltage i jobcafe eller jobklub

I jobcafe kan du komme og snakke med din jobvejleder omkring jobrelateret spørgsmål.

I jobklub(en gang om måned) mødes vi forskellige steder, det kan være på Værkstedet Rytterkasernen eller andre steder i Odense centrum. Vi deler erfaringer med hinanden og får nye venner. Nogle gange tager vi på virksomhedsbesøg, eller der kommer nogen og holder foredrag.

 

 

Ældre- og Handicapforvaltningen