Spring til indhold

Køkken

Mad og serveringsopgaver

Hvad er køkkenet?
I køkkenet på Industriværkstedet Bregnevej står vi for kantinen og alt hvad der hører til. Det vil sige at vi bl.a. bager boller, knækbrød og kager, laver kaffe, ekspederer kunder, fylder service på vogne, gør rent, vasker tøj, klude osv., vander blomster og sætter varer på plads. Det meste af den mad, vi serverer, får vi fra køkkenet på Værkstedet Rytterkasernen. Vi laver derfor ikke så meget mad selv.

Hverdagen i køkkenet

Vi har en fast struktur i køkkenet, som vi følger hver dag. Dagene er relativt ens og opgaverne er meget forudsigelige.
De første møder kl. halv 9 og de sidste går kl. 14. Og i løbet af dagen er vores primære opgaver at gøre klar til at resten af værkstedets brugere kan komme og holde pauser og spise, og dernæst at rydde op igen bagefter. Derimellem tager vi os af de øvrige forefaldende opgaver såsom rengøring og tøjvask. Hverdagen består derfor af mange forskellige mindre arbejdsopgaver. Vi holder en pause om formiddagen og en igen til middag.

Borger i køkkenet

Vi er en lille afdeling med 3 borgere og 1 personale på deltid. Fordi vi er så lille en gruppe, kender vi hinanden godt, og personalet kan nemt tilpasse opgaverne og hjælpen til den enkelte borger. For at være i køkkenet er det selvfølgelig en fordel at være glad for at lave mad. Derudover er det et krav at man er i stand til at gøre rent eller at lære det, da det er en vigtig del af det at arbejde i køkkenet. Da pladsen er meget begrænset, er det ikke muligt at bevæge sig rundt i kørestol. I køkkenet har vi kitler på. Vi tager imod borgere, der hører under paragraf 103.