Afbudsregler
For at sikre, at så mange unge som muligt kan få hjælp, har vi nogle tydelige afbudsregler. Meld altid afbud i god tid direkte til den psykolog, du har en aftale med — der er andre unge, der rigtig gerne vil have din tid.
Et forløb består af op til fem samtaler. Hvis du har to afbud eller udeblivelser, vil dit forløb blive afsluttet.
Indtil syv dage før din samtale, kan du frit ombooke din tid. Du skal kontakte den psykolog, du har en aftale med direkte. Dette tæller ikke som et afbud, da vi med en uges varsel har gode betingelser for at kunne give din tid videre til en anden ung.
Mindre end syv dage før din samtale kan du melde afbud til din psykolog og aftale en ny tid. Dette vil tælle som et afbud, da vi kan have svært ved at give din tid videre til en anden ung.
Melder du afbud mindre end 24 timer før din samtale, vil det tælle som en planlagt tid, og gælde som et afbud. Med så kort varsel kan vi ikke nå at give din tid videre til en anden ung. Det samme gør sig gældende, hvis du udebliver fra din samtale tid.
Vi opfordrer dig til at kontakte din psykolog, hvis du har tvivl om en samtaletid.