Spring til indhold

Hjælp til ofre, vidner, pårørende eller involverede i banderelateret kriminalitet

I Odense Kommune kan du få gratis og anonym psykologhjælp, hvis du er offer, vidne, pårørende samt involveret eller tidligere involveret i forbindelse med banderelateret kriminalitet eller grupperingsrelaterede problematikker. Vi hjælper dig gennem samtaler, rådgivning, sparring eller vejvisning til andre tilbud.

BP 1 BP 2

Tilbuddet er til alle i Odense Kommune – uanset alder, hvis du er:

  • Offer, der har været udsat for fysisk og/eller psykisk vold, trusler eller afpresning i forbindelse med banderelateret kriminalitet og bandemiljøet.
  • Vidne til fysisk og/eller psykisk vold, trusler eller afpresning i forbindelse med banderelateret kriminalitet. Herunder også i forbindelse med at skulle vidne i en retssag.
  • Pårørende til en person, som er involveret i banderelateret kriminalitet eller bandemiljøet.
  • Involveret eller nyligt ude af bandemiljøet.
  • Tilbuddet kan også gælde i forbindelse med andre problematikker vedrørende bandemiljøet eller grupperinger. 

 

Til fagpersoner

Vi tilbyder sparring og rådgivning til fagpersoner i Odense Kommune, som arbejder med personer, der er i berøring med bandemiljøet/grupperinger eller er i risiko for at kommet det. Sidder du med kontakt til en borger, der falder inden for vores målgruppe, så kontakt os gerne. 

 

Om tilbuddet

Odense Kommune har siden 1. november 2018 tilbudt hjælp til ofre, vidner og pårørende til banderelateret kriminalitet og aktiviteter knyttet hertil. Læs mere om Bandeprojektets start her. Du kan også finde information om Odense Kommunes samlede indsats mod bander her - "nej til bander"

Psykologhjælpen udbydes af Psykologteamet og kører som et projekt foreløbigt frem til udgangen af 2024.

 

Hvis du ønsker at høre mere, kan du kontakte de ansvarlige psykologer her:

 

  • Psykolog Cecilie: Tlf: 21 46 33 84.
  • Psykolog Jeanette: Tlf: 24 59 62 73.